Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Dr. Yngvar Nielsen: Kampen om Trondhjem 1657—1660 - De nordenfjeldske Krigsrustninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
trondhjemske Regiment, som blev opsat efter Delingen af det gamle
Regiment, og dermed maatte de underordnede Officerer beholde sine tidligere
Pladse. Jørgen Bjelke havde ganske vist, som antydet i Peder Wibes
Brev, paataget sig et stort Arbeide, naar han baade vilde være
Regimentschef og Øverstbefalende. Men dette stemte netop med hans
Tilbøielighed. Jo mere Arbeide han havde, desto bedre forekom det
ham, og naar han først havde paataget sig at lede begge Forretninger,
da var det ikke let at faa ham derfra. Saaledes blev Alt ved det
Gamle, og Jørgen Bjelke blev Sjælen i det hele Arbeide. Men dette
maa have været vel forberedt af Peder Wibe, forinden han selv kom
til Trondhjem, og denne kunde ogsaa senere hen deltage i de
tilbageværende Forberedelser.
De til Regimentets Deling nødvendige nye Officerer og
Underofficerer vare skaffede tilveie ved Hvervinger i Nederlandene, som
hovedsagelig vare drevne gjennem Frederik den Tredies Resident i Haag,
Peter Charisius. Denne var en af de mere fremtrædende
Personligheder inden det dansk-norske Diplomati, som paa hin Tid var under
Dannelse, og han modtog et Aar senere, 28de Marts 1658, Kongens
Paaskjønnelse for sit Arbeide ved at blive optagen i Adelstanden.[1]
Hans Løbebane byder i flere Henseender Lighed med Peder Wibes.
Som denne var han en af den nye Tids Mænd. Hvervingerne i
Udlandet, fornemmelig til Flaaden, havde for øvrigt allerede været drevne
i flere Aar.[2] Holland var det Sted, hvorhen man under disse Forhold
naturlig henvendte sig. Derfra kom baade Mænd og Penge. De
hollandske Subsidiepenge vare en vigtig Kilde. Af dem blev der hentet
gode Bidrag til at lette Monarchiets Finansnød og betale dets Gjæld.“[3]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
