Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- 5. Dr. Yngvar Nielsen: Kampen om Trondhjem 1657—1660
- De nordenfjeldske Krigsrustninger
- Svenske Foranstaltninger til Angreb og Forsvar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Paa alle Kanter var her Noget at gjøre. Men Jørgen Bjelke har
ogsaa vist, at han var i Besiddelse af et stort administrativt Talent.
Han har, paa mindre end to Maaneder, af de mest uensartede Elementer
skabt et Korps, der var istand til at udføre et saadant Foretagende
som at marschere over store uveisomme Fjeldvidder og derefter udholde
alle de Besværligheder, som maatte være forbundne med et Vinterfelttog,
ovenikjøbet med en Beleiring i de mørke og kolde Høstmaaneder. Han
havde vistnok den numeriske Overmagt; men han maatte tillige være
belavet paa at møde et Angreb, hvorunder hans Folk let kunde blive
den i Tal underlegne Part.
*
SVENSKE FORANSTALTNINGER TIL ANGREB OG FORSVAR.
Fra svensk Side var der allerede forinden Krigens Udbrud truffet
Forholdsregler mod et Angreb fra Trondhjem. De stærke
Rustninger kunde ikke holdes hemmelige, og Carl X. Gustaf havde kunnet
forberede sig og give sine Instruktioner til den hjemmeværende
Regjering. Muligheden af norske Indfald stod ham her for Øie. Elfdalen
i Vester-Dalarne skulde danne et vigtigt Led i Forsvaret. Kongen skrev
den 22de Juni 1657[1] fra Thorn i Preussen, hvor han da befandt sig,
til Rigsdrosten og paalagde denne at anordne et Angreb paa Norge
ved den svenske Almue: „Dette togh kunde af almogen förrättas där
han blefwe med gode anförare och een deel gode Officerare och Soldater
försedd och accompaignerad, hälst effter Oss berettadt warder, at Bönderne,
i synnerheet Dahlekarlerne skole hafva sigh emot Landzhöfdingen Creutzen
förklarat heelt willige till att låta uthgå af den Provincien icke ringa
antaal folk, där sådant skulle påfordras och wara af nödhen.“
Forsvarets Ordning paa disse Kanter, imod en forventet Irruption
fra Norge laa derhos Carl Gustaf meget paa Hjerte. Tanken paa et
saadant sysselsatte ham i Juli, og det sees, at han i det Punkt var ret
vel underrettet. Et Hovedpunkt for Kongen var Forsvaret af Frøsø
[1] Dette og andre Breve findes i den svenske Rigsregistratur, i det svenske
Rigsarchiv. Et Uddrag af denne Registratur (ved Fru Katarina Åberg), der
omfatter alle Breve, som angaa Krigen med Norge, findes i Kildeskriftfondets
Samlinger i Universitetsbiblioteket.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Tue Dec 12 04:21:36 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/trond97f/0367.html
