Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Dr. Yngvar Nielsen: Kampen om Trondhjem 1657—1660 - Preben von Ahnens Tog til Nasafjäll
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fienden fordelagtig Virksomhed. Nogen krigersk Bedrift er ikke
dermed tilsigtet, og naar den lille Expedition, der skulde udrustes, havde
naaet sit Maal, havde den kun at vende tilbage.
Toget fandt da ogsaa Sted, og Nasa og Silbojocki, med den paa
sidstnævnte Sted anlagte lille By, Nystaden kaldet, blev ødelagt.
Expeditionen er i sig selv, uagtet der ikke er noget berømmeligt ved
det opnaaede Resultat, utvivlsomt en Mærkværdighed. Dens Fører har,
med ringe Hjælpemidler og gjennem ganske øde Egne, ledet en militær
Afdelings Marsch fra den norske Kyst og langt ind i Sverige. Det var
et Vinterfelttog under Polarcirkelen og som saadant endnu mærkeligere.
Der var 1657 i Nordland opsat tre Kompagnier, Helgelands,
Saltens og Senjens, hvorhos der oprettedes Fjeld- og Fjordvagter. Men
det var først ud paa Høsten 1657, at Kompagnierne fik sine Officerer,
der i de første Dage af September bleve antagne i Bergen.[1] Som
Samlingssted for den Afdeling, der paa denne Kant skulde foretage
Indfaldet i Sverige, maa Saltdalen have været bestemt. Der er her endnu,
lige ved Elvens Udløb i Fjorden, et Sted, der gaar under Navn af
Skansen. Her havde Preben von Ahnen sin Leir, og Sagnet har siden
bevaret Erindringen om, at „Junkeren“ laa der i et halvt Aar, og at
han ikke var nogen norsk Mand.[2] Denne Titel Junker kunde
forekomme lidt besynderlig. Men den er benyttet om Preben v. Ahnen i
Breve til ham fra disse samme Aar. Forsaavidt har altsaa Sagnet havt
Ret. Antagelig har han alene kunnet benytte Saltens Kompagni, idet
vistnok de to andre have maattet passe paa Grænsen i sine Distrikter.
For selve Togets Historie har i det Hele taget de gamle Sagn været
en Hovedkilde. De nordlandske Lensregnskaber, i hvilke det skulde
ligge nærmest at søge Oplysninger, ere for Aarene 1657—1660
uheldigvis kun bevarede i en yderst mangelfuld Tilstand og byde i dette
Punkt ingen Veiledning. Med sine mindre Unøiagtigheder ere
imidlertid de gamle Sagn i Hovedsagen ret paalidelige. De kunne stemme
med, hvad der for øvrigt haves af andre Kilder.
I en Vidneforklaring om Grænserne mellem Salten og den svenske
Lapmark, som blev afgiven for Grænsekommissionen den 10de Juni
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
