Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Dr. Yngvar Nielsen: Kampen om Trondhjem 1657—1660 - Jørgen Bjelkes Planer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og under den almindelige Modløshed og Slaphed, der naturlig fulgte
paa Nederlaget, kunde han vise sig som Manden for Monarchiets
tilkommende Gjenreisning. At hans Bevidsthed om at være den store
Mand ikke er bleven forringet, da han af den svenske Ambassadør, Sten
Bjelke, modtog Opfordring til at træde i Carl Gustafs Tjeneste, er let
forstaaeligt. Han var i uafbrudt Aktivitet med at udkaste Planer til
at optage en ny Kamp, som han forudsaa, og til hvis Forberedelser
han desuden allerede i Norge havde truffet de første Anstalter. Den
ventede Paaskjønnelse for al denne Ufortrødenhed udeblev imidlertid,
og han blev i Danmark ikke hørt med den Opmærksomhed, som han
selv fandt at kunne fortjene. Tildels modtog han endog Anmodning
om at tilbagekalde, hvad han selv havde anordnet.
Han havde her været noksaa egenmægtig. Da han i Christiania
modtog Underretning om Fredsslutningen, hvorved Jæmteland skulde
tilbageleveres, havde han straks tilskrevet Chr. Fr. Gersdorf, at han
ikke uden Ordre fra Kongen skulde forlade Jæmteland og Herjedalen.
I Kjøbenhavn foreholdt han for Frederik III, „hvor letteligen Kongen
udi Sverige, naar Baahus Slot og Len samt Trundhjems By og Len
tillige med Jæmteland og Herjedalen blev leveret til Kron Sverige,
kunde bemægtige sig det hele Norges Rige, sigendes at have derfor
givet den Ordre til Oberste Gersdorf. Hvortil Hans Majestæt
allernaadigst svarede, at være imod Fredstraktaten, og at han derfor straks
med Posten skulde kontramandere sin Ordre, som han underdanigst
efterkom.“
Derimod erholdt han Kongens Bifald til en anden Forholdsregel,
som han til samme Tid havde taget. Han havde nemlig ikke villet
aftakke sine Officerer og forbudt dem at tage svensk Tjeneste, fordi
han gjorde Regning paa atter at have dem til sin Raadighed, hvis det
kom til et nyt Fredsbrud. Dette kunde ikke siges at stride imod
Fredstraktaten. Kongen bekræftede hans Bestemmelse, og det viste
sig snart, at denne var vel begrundet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
