- Project Runeberg -  Festskrift udgivet i Anledning af Trondhjems 900 Aars Jubilæum 1897 /
83

(1897) [MARC] With: Karl Rygh, Gustav Storm, Ludvig Ludvigsen Daae, Alexander Bugge, Yngvar Nielsen, Henrik Jørgen Huitfeldt-Kaas
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Dr. Yngvar Nielsen: Kampen om Trondhjem 1657—1660 - Freden i Roeskilde - Opløsningen af den nordenfjeldske Hær

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sammen med Trondhjems Len, og han søgte senere at faa det gjennem nye
Underhandlinger.[1] Et Kongebrev til Abgesandterne i Danmarck af
19de Marts viser, hvorledes han bagefter tænkte sig at kunne ordne
dette Anliggende paa en for sig mere fordelagtig Maade. Der gaves
i dette Brev Ordre til at fremsætte Tilbud om, at Sverige vilde
overtage den Erstatning, som Danmark kunde faa at tilsvare til den
gottorpske Hertug, mod til Gjengjæld at erholde „Norlanden som liggia
baak om Drontheem.“
Kongen var i dette Punkt meget ubestemt.

Snart hed det, at han ikke vilde holde derpaa for ei at give de
Danske Anledning til at fortælle, at han søgte Paaskud til at bryde
Freden. Til andre Tider har han derimod ladet udtale, at han lagde
stor Vægt paa Besiddelsen af Nordland med dets Fiskerier, og at han
derfor vilde lade byde forskjellige Indrømmelser med Øresundstolden.
Han vaklede og havde ikke noget fast, bestemt Standpunkt.

Af et Brev, som Carl Gustaf den 3die Juni tilstillede sine
Kommissærer i Danmark, erfares, at disse da havde indberettet, at Joachim
Gersdorf havde ladet sig formærke med, at Svenskerne nok kunde faa
sig overladt Nordland og Vardøhus Len for Penge; men Kongen siger,
at han ikke stoler derpaa: Jagh fruchter the warder sådant intet
görandes, när wij äre borta
, og denne hans Opfatning var vistnok ogsaa
den rigtige.

*





OPLØSNINGEN AF DEN NORDENFJELDSKE HÆR.

Ved Fredsslutningen stod Kong Frederik III i den Tro, at Jørgen
Bjelke fremdeles befandt sig i Trondhjem, og han gjorde saaledes
sikker Regning paa at kunne benytte hans Hjælp ved Ordningen af de
nye Forhold, der bleve den nærmeste umiddelbare Følge af Lenets
Afstaaelse. Der var mangt og meget, som kunde kræve en rask og
kraftig Mands Indgriben, og her blev Jæmtelands Erobrer den, paa
hvem Opmærksomheden naturlig maatte rettes, fremfor paa nogen anden.

Hans selvraadige Afreise kom derved til at virke forstyrrende.

[1] Fridericia, anf. St., S. 335 flg. Her er ogsaa benyttet den svenske
Rigsregistratur (smlgn. S. 49, Noten.).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:21:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trond97f/0401.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free