Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Dr. Yngvar Nielsen: Kampen om Trondhjem 1657—1660 - Trondhjems Stad og Len under svensk Styrelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tilsagn om den svenske Konges Yndest og Naade. Men Biskopen vilde
ikke høre derom, og nu traadte han frem for at nedlægge sin
Værdighed som Biskop over Trondhjems Len. Creutz ærgrede sig over,
at han ikke havde villet vente dermed til en anden Tid og Anledning,
vthan då publicé iblandh en sådan concours af folk sagdt sigh der ifrån.
Men gjort Gjerning stod ikke til at ændre, og Kommissæren kunde
Intet gjøre uden at ønske honom lycha opå reesan. Formodentlig er det,
efter udtrykkelig Aftale med Peder Wibe, at dette demonstrative
Optrin var arrangeret, og en saadan Scene maatte gjøre sin Virkning.
Biskopens Handlemaade var en kraftig Indsigelse mod hele den
Slaphed, der vistes af Trondhjems Borgerskab. Det er i Tanken let
at udmale Optrinet foran Kongsgaardens Port, lige imod Domkirkens
ærværdige Mure. Den danskfødte Biskop stillede sig selv frem som
et Exempel for sine norske Omgivelser, der uden Betænkelighed havde
jublet over at faa en ny Hersker. Han negtede værdig og bestemt
at ville tjene under de nye Forhold, og denne hans Erklæring blev
afgiven i en høitidelig, opsigtsvækkende og bindende Form. Creutz,
der havde ønsket hans Vedbliven i Embedet, tog ham dette senere
meget unaadig op. Bredals Sønnesøn, Vicelagmand Tomas Bredal, har
syv og femti Aar senere optegnet, at der „blev ham frataget alt,
hvad han eiede, og Biskopen jaget ud af Byen i største Armod med
sine Børn.“ Selv om dette kan indeholde nogle Overdrivelser, er det
dog utvivlsomt sandt i sine Hovedpunkter.[1]
Det øvrige Præsteskab fulgte ikke Biskopens Exempel. De
henvendte sig efter hans Frasigelse til Lorentz Creutz med Ønske om, at
de maatte faa en ny Biskop eller Superintendent i den fratraadtes Sted.
Hertil var han villig og foreslog i sin Skrivelse til Carl Gustaf
Sognepræsten Søfren Hanssøn Nidrosiensis, der som indfødt Nordmand maatte
være særlig skikket. Men dette Raad blev ikke fulgt.[2]
Allerede den 15de Mai havde nemlig Carl Gustaf udnævnt sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
