Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Dr. Yngvar Nielsen: Kampen om Trondhjem 1657—1660 - Trondhjems Stad og Len under svensk Styrelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tilstedeværende ringe Militærstyrke savnede Midler til at skaffe sig
Lydighed overfor den opsætsige Almue.[1]
Der skulde ved denne Udskrivning baade opsættes Fodfolk og
Hestfolk. Oberst Planting og Oberstlieutenant Morath havde det Hverv
at udskrive hele otte Kompagnier Ryttere,[2] og samtidig skulde
Obersterne Henrik Fleming og Erik Munck opsætte to Infanteri-Regimenter.
Udskrivningen lykkedes for Infanteriets Vedkommende. Creutz kjendte
ingen Skaansel. Løfter og Trusler, Belønninger og Straf — Alt
anvendtes i rigeste Maal, og det lykkedes ham virkelig at faa opdrevet
et Antal af indpaa 2000 Mand.[3]
Det er ganske karakteristisk, at Carl Gustaf 26de Juni sendte en
Skrivelse til Johan Oxenstierna, at han maatte passe paa de norske
Soldater, naar de marscherede til Sundsvall, at de ikke fandt
Anledning til at forstikke sig. Den 29de August gav Kongen Ordre til
Krigskollegiet om, at disse Soldater skulde sendes til Riga, og traf
Bestemmelse om, at Rytteriet i Trøndelagen skulde opsættes paa samme
Maade som i Sverige. Det var Tanken, at skride til ny Udskrivning
efter Fodfolkets Afmarsch. Men dette bortfaldt senere.
Den 23de og 24de August afmarscherede de to trønderske
Regimenter fra Trondhjem til Sverige. Fleming gik med sine Folk til
Hudiksvall og Munck til Sundsvall. Men ikke fuldt 1400 Mand af den
hele Styrke naaede frem. Fleming beholdt kun 580, Munck 800
Mand. Resten havde underveis fundet Anledning til at stikke af.
Den 13de Oktober var, ifølge den svenske Rigsregistratur, Fleming i
Stockholm, og hans norske Soldater laa da ved Øregrund, hvorhen han
selv skulde reise den paafølgende Dag. Begge Regimenter overførtes,
med Undtagelse af omtrent 300 Mand, til Lifland. Hvis nogen af dem
senere har seet sit Fædreland igjen, har det neppe været mange.[4]
Den Frygt, som den svenske Konge havde næret for, at de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
