- Project Runeberg -  Festskrift udgivet i Anledning af Trondhjems 900 Aars Jubilæum 1897 /
120

(1897) [MARC] With: Karl Rygh, Gustav Storm, Ludvig Ludvigsen Daae, Alexander Bugge, Yngvar Nielsen, Henrik Jørgen Huitfeldt-Kaas
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Dr. Yngvar Nielsen: Kampen om Trondhjem 1657—1660 - Fredsbrudet i 1658

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)



FREDSBRUDET I 1658.

Freden i Roeskilde havde ikke været egnet til at indgive stærke
Forhaabninger til Varigheden af de ved den grundlagte nye Forhold.[1]
Jørgen Bjelke havde aldrig stolet paa den, og Nils Trolle havde om
Vaaren, ligesom han, advaret mod at sætte Lid til den gjenoprettede
Fredstilstand. Der var paa forskjellige Maader truffet Foranstaltninger
til at ruste sig, skjønt det kan være tvivlsomt, om man netop havde
ventet Udbrudet af den nye Krig saa hurtig, som den kom. I Norge
var der paabegyndt Bygning af nye Krigsskibe. To Fregatter og
nogle nye Skjærbaade stod paa Stabelen, og den 23de Juli fik Nils
Trolle Paalæg om at bygge to Skuder ved den samme engelske
Skibsbygmester, saasnart disse vare færdige. Nogen særdeles Kraft er der
dog neppe lagt i de trufne Foranstaltninger. Pengemangelen maa
have været altfor følelig.

Det var denne Gang Carl Gustaf, som brød Freden. Han
begyndte dermed et Vovespil om Nordens Fremtid og om sin egen
Stilling i Historien. Med Rette kunde han i en Samtale med den franske
Diplomat Terlon ytre, at det Tog, han nu stod i Begreb med at
udføre, vilde give ham den høieste Anseelse eller foranledige hans Fald.[2]

Store Planer gik igjennem den svenske Konges Hoved, da han
den 7de August med sin Flaade viste sig foran Korsør for at stige
iland paa Sjæland. Han saa sig i Aanden som Sveriges, Götalands,
Danmarks, Norges og Vendens Konge, som den mægtige Hersker over
det store skandinavisk-baltiske Vælde, som den, der kunde give
Europas Skjæbne en helt ny Vending, og saa vilde ogsaa være skeet,
saafremt Seiren i den gjenoptagne Kamp havde fulgt hans Vaaben.

Der havde da været dannet et nyt, stort Monarchi, hvori den


[1] Endnu den 4de August 1658 kunde Frederik III. fra Kjøbenhavn udstede
et Missive til Ove Gedde og Axel Urup om, at de skulde tilskrive de Medlemmer
af den skaanske Adel, som ikke havde svoret til Kongen af Sverige, at de skulde
foreslaa en ny Rigsraad i Tage Thotts Sted. (Sjæl. Tegn. XXXIV, fol. 656, a, i
det danske Rigsarchiv.) Anderledes stod Sagen om Sommeren 1660, da Skaanes
Afstaaelse betragtedes som definitiv. Skaane nævnes ikke i det Kongebrev af 21de
Juli 1660, hvorved det paalagdes Rigens Raad at forskrive Adelen til at foreslaa
nye Rigsraader, bl. a. i Tage Thotts Sted (Sjæll. Tegn. XXXV, fol. 839, b.)
[2] Fridericia, Adelsvældens sidste Dage, S. 349 flg.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:21:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trond97f/0438.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free