Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- 5. Dr. Yngvar Nielsen: Kampen om Trondhjem 1657—1660
- Jørgen Bjelkes Forberedelser for Krigen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Den 28de Juli havde han derefter sin Afskedsaudiens kos Kongen
og Dronningen paa Kjøbenhavns Slot. „Han sagde“ — saa fortæller
han i sin Selvbiografi — „at være periculum in mora og fik Forlov;
saa kyste han begge Deres Majestæters Hænder og bad, at de ikke
vilde bekymre dennem for Norges Riges Defension, mens for at faa
Kjøbenhavn bragt i god Defension etc.“ Han paatog sig at redde
Norge, og han holdt sit Løfte.
Den 30te Juli afseilede Jørgen Bjelke fra Øresund med et
Orlogsskib og var allerede den anden August paa Akershus. Hans første
Arbeide blev her at opmuntre den modløse Statholder, og derefter at
foretage en Rundreise i Grænsedistrikterne, hvor han bl. a. besøgte
sin gamle Fader, Kansler Jens Bjelke paa Sanne. Hos denne modtog
han Budskabet om Krigens Udbrud.
Om Morgenen den 8de August var det i Kjøbenhavn blevet
bekjendt, at Carl Gustaf som Fiende var ankommen til Korsør. Allerede
samme Dag afsendtes Bud til Norge, til Nils Trolle og Jørgen Bjelke,
at Kongen havde besluttet at gjøre Modstand til det Yderste: „Ti
haver I“ — hed det videre — „og Anordning at gjøre, at al
Landfolket i Vort Rige strax bliver opmanet og samlet, til at holde god
Vagt og Kundskab, og at al Ting ellers der i Riget holdes udi bedste
Ordre, muligt er, om Fienden der Noget lader tentere.“
Fra Sanne ilede Jørgen Bjelke til Akershus, hvor han forefandt
Statholderen aldeles raadløs. For ham selv var der ikke Tvivl om,
hvorledes Sagerne skulde gribes an. Han udarbeidede paa Stedet „en
skriftlig Generaldisposition, offensive nordenfjelds og defensive
søndenfjelds,“ og dette blev nu som et ledende Slagord for alt, som videre
skulde foretages. Efter denne Plan er den paafølgende Krig bleven
ført.[1] Ligeledes traf han nu Anstalter til at fange Lorentz Creutz,
hvilket maa være skeet paa Elverums Præstegaard med Kaptein Jakob
Michelets Kompagni.
Sammen med sin Fader og Statholderen har han i den nærmeste
Tid efter Krigens Udbrud fungeret i en Slags Regjeringskommission,
som har truffet allehaande Anordninger.[2] Forbindelsen med
[1] Selvbiografien er her en Hovedkilde.
[2] Kundgjørelse fra Nils Trolle og Jørgen Bjelke i Rigsarchivet; flere
Exemplarer; Bilag ved de nordenfj. Commissariatsregnskaber 1658—1660 og ved
Akershus Lensregnskaber, Pakke 163:
Eftersom man nødvendigen er foraarsaget til fælles Fædrelands Beskjærmelse
at afværge og gjøre de Svenske Modstand, om de noget Indfald her udi Landet
agter at gjøre, som vel er at formode, efterdi de imod al Tro og Love, Brev og
Segl uforskyldt haver paaført Hans Kongelige Majestæt og hans Landes Undersaatter
Krig paa ny igjen til at fordærve og ødelægge Lande og Riger, som han paa
adskillige Steder øver og begaar; til hvilken Modstand, som imod hannem agter at
gjøres, ikke alene behøves Folk, mens endog Heste til Ryttere, Draguner og
Artolleriet, saasom med Stykker og Ammunition tilfelts at føre; derfor paa
høistbemeldte Hans Kongelige Majestæts Vegne anmode vi hans kjære Undersaatter, som
bygge og bo her udi Norges Rige, særdeles dennem udi Bratsbergs Len, at de ville
komme Hans Ko: Ma: og Riget foruden anden paabuden Skatter til Hjælp, at give
af hver fuld Gaard En Rigsdaler, halve og øde Gaarde à l’advenant, til at indkjøbe
dygtige Heste, som til Armeens Behov fornøden gjøres, paa det at man des før
kan faa oprettet, hvis til Militien behøves, og Almuen derimod forskaanes for den
store Besværing med deres Heste at fremføre frem og tilbage, saasom udi forleden Aar
skede, og undertiden første og anden Gang efter lang Vei endda ikke blev annammet,
hvilke forskrevne Penge til samme Hesters Indkjøb nu straksen og ufeilbarligen
inden Michaeli førstkommende til Lensherren der sammesteds eller hans
Fuldmægtige skal erlægges og clareres uden Ophold, og eftersom denne Paalæg, saavel som og
anden Paabud ikke kan tilstrække den Omkostning, som til Krigens Fornødenhed,
særdeles med Krigsfolkets Underholdning, Lønning og Andet paagaar, derfor
aarsages vi ligervis paa atter høistbemeldte Hans Kongl: Ma: Vegne at befale, alle
Odelsmænd skulle udi dette, ligesom i næst forleden Aar, skatte den halve
Indkomst af alle de Odelsgaarde og Jorder, de selv besidde, og bruge, foruden de andre,
de kan have, som andre besidde og sædvanligen skatte af, ingen undtagende,
hvilken Skat de med anden tilforne paabuden Odelsskat til de bestemte Tider have at
erlægge og clarere; formode, at Ingen, som sin naadigste Konge og Herre, samt
deres Fæderneland jo vel mener, sig herimod fortrøkker, betænkende, at saadanne
Udgifter, som i disse Tider nødvendigen paabjudes, til deres egen Beskjærmelse
vorder anlagt; vi for vores Personer, naar herefter Gud os Fred og Rolighed vil
forlene, til Forlindring i Steden, for hvis de nu saa godvilligen udgive, skal vide
hos vores naadigste Konge og Herre Enhver igjen til det Bedste at betænke og
befordre. Derefter Alle og enhver sig kan vide at rette.
Akershus den 25. Augusti 1658.
Niels Trolle. Jørgen Bjelke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 23:42:57 2025
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/trond97f/0443.html
