- Project Runeberg -  Festskrift udgivet i Anledning af Trondhjems 900 Aars Jubilæum 1897 /
132

(1897) [MARC] With: Karl Rygh, Gustav Storm, Ludvig Ludvigsen Daae, Alexander Bugge, Yngvar Nielsen, Henrik Jørgen Huitfeldt-Kaas
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Dr. Yngvar Nielsen: Kampen om Trondhjem 1657—1660 - Jørgen Bjelkes Forberedelser for Krigen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Morhet (med den førnævnte Povel Wildenhjelm) og 15. Peter Normann.
I Kompagniernes Inddeling hersker der tilsyneladende nogen Urede,
og der har heller ikke til noget enkelt Tidspunkt været saa mange
som fjorten. Forklaringen er dog let at finde.

Regimentet maatte, da det i Begyndelsen var baade bergenhusisk
og trondhjemsk, være dubleret. En Besvarelse til Antegnelserne ved
Commissariats-Regnskabet giver da ogsaa en fuldt oplysende
Redegjørelse for Fremgangsmaaden: „Efterat det Bergenhusiske Regimente
var kommen udi Trundhjems Len, blev oprettet igjen det gamle
Trundhjemske Regimente og dertil adskillige Officerer antagen; siden, efter
Trundhjems Bys Erobring ere begge Regimenterne skildt ad, og det
Bergenhusiske Regimente med nogle faa Officerer hjemforløvet; de fleste
deraf ere bleven ved det Trundhjemske Regimente, eftersom de der den
Tid bedst gjordes fornøden.“ Det siges om et Kompagni, at det først
kom i Tjeneste 5te November og da talte 94 Mand; dette fik Jørgen
Knag til Kaptein og maa have været et nyopsat Kompagni. Dertil
kom 20de December „88 Mand af de Romsdals Knegte og 12 Mand
af de Søndmørs, som var commanderet mod de svenske Tropper.“ I
Februar 1659 fik Seier Christenssøn et nyt Kompagni af de trondhjemske
Knegte paa 106 Mand.

Ved Afreisen var der opsat meget stærke Kompagnier,
gjennemsnitlig paa 200 Mand, — derpaa tyder ogsaa de to Lieutenanter ved
flere af dem — og efterhaanden ere disse adskilte, indtil der foregik
en endelig Deling af Regimentet i to. Med sin oprindelige Styrke
har det antagelig mindst talt 1600 Mand, sandsynligvis nogle hundrede
mere. Dertil kommer endnu de nye Soldater, som kunde erholdes i
Trondhjems Len, og Styrken kan saaledes snart have overskredet 2000
Mand. Fra Bergenhus medfulgte ogsaa en liden Artilleriafdeling, med
Styklieutenant Svend Svendssøn, en Arkelimester, otte Konstabler, tre
Svende og seks Haandlangere, samt en Smed.

Videre nævnes Auditøren Peter Graumann, Feltpræsten Hr. Peter
Brandal, Regimentsbarberen, Mester Henrik Eckhoff, der senere, fra
1ste Oktober 1659 afløstes af Christopher Wulff. Ligesaa var der en
Barber, Mester Frants Lach, der blev Garnisonsbarber.

Opsætningen og Udrustningen af dette Korps var ikke let. Ved
Afreisen var ingenlunde Alt i Orden, og meget maa være sendt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:21:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trond97f/0450.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free