Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Dr. Yngvar Nielsen: Kampen om Trondhjem 1657—1660 - Eilerik Visborgs Seier i Værdalen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stedet, hvor den sidste, afgjørende Kamp forefaldt, maa antagelig have
været ved Bergstuen oppe i Innas Dalføre. Eilerik Visborgs smukke
Vaabendaad bliver endnu kjækkere, naar Hensyn tages til hans
underlegne Troppetal. Hvor mange af hans Folk der kom i Ilden, kan ikke
opgives. Æren for Seiren maa derfor være fælles for alle Officerer og
Soldater i de to Kompagnier. Kampen ved og ovenfor Stene bliver
at indregistrere i det bergenhusiske Regiments Historie, for de nævnte
Kompagnier.
Det var ogsaa dette Regiment, som i Høstens Løb besørgede
Grænsevagten paa Merakerfjældet. Her laa Lieutenant Knud Pederssøn
med en Del Soldater af Christian Holbergs Kompagni, altsaa
Søndfjordinger.
Efterretningen om Drakenbergs Nederlag var Carl Gustaf bekjendt
den 27de Oktober. I et Brev til Grev Per Brahe af denne Dag
fortæller han, at Drakenberg og hans Ryttere havde maattet trække sig
tilbage over Fjeldene af orsak att heele Allmogen i Trundhems län är
giordh rebellisch och bekommit till sigh af Fiendens Rytterij och footfolck.
Rigsraadet skrev samme Dag fra Stockholm til Kongen, at de
kort i Forveien af Grev Johan Oxenstierna havde med en Express
erholdt Meddelelse, dhet dhe Norske då hade occuperat alle Pass och
adveneur (sic) emellan Trundhem och Jemptlandh, så att succursen under
Öfwerste Lieut. Drakenbergh intet kunde fortkomma, utan nödgades sigh
retirera. Med Hensyn til Muligheden af at lykkes med et nyt
Undsætningsforsøg stillede Rigsraadet sig tvivlsomt, navnlig paa Grund af
Vanskeligheden ved at proviantere i et Land, der før var medtaget af
Krigen, og som derpaa gjennem Sne og Kulde havde lidt Misvækst
om Høsten 1658.
Af størst Interesse er imidlertid det Brev, som Carl Gustaf den
27de tilstillede Drakenberg selv, og hvori han sagde sig at være illa till
fridz med hans langsomme Fremrykning med Rytteriet, hvilket han
maatte være betænkt paa at forsvare: <i>när I komma öfwer fiellen, så
retirera I Eder tillbaka igen medh secoursen för än I see någon fiende,
som iche är en synnerligh action, utan I borde först hafwa tenterat något
och tillsedt att få en och annan fången, som hade kunnat gifwa Eder
kundskap och icke låtit skremma eder strax af dhet att några fåå
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
