Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- 5. Dr. Yngvar Nielsen: Kampen om Trondhjem 1657—1660
- Trondhjems Beleiring
- Reorganisationen af Trondhjems Len
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Carl Gustafs Seierssikkerhed var ogsaa i denne Henseende svunden, og
han havde gjort Erfaringer. Der synes at have været en stor Forskjel
paa de norske og de svenske Soldaters Anvendbarhed for Vinterfelttog
i disse Egne. Svenskerne vilde en Vinterdag nødig tage paa Fjeldet.
Nordmændene udførte derimod den ene beundringsværdige Marsch efter
den anden, og de havde deri en væsentlig Erstatning for, hvad der
ellers kunde mangle dem i Krigsvanthed og Øvelse. Det ser ofte ud,
som om de have været mest bevægelige om Vinteren.
Trondhjem var lykkelig gjenvundet. Det var og blev norsk. I
Anledning af Trondhjems og Bornholms lykkelige Befrielse udgik der
under 2den Marts 1659 følgende Kgl. Missive til Biskop Dr. Hans Svane:
Fr. 3. V. s. G. t. Vi bede Eder og naadigst ville, at I gjøre den
Anordning, at af alle Prædikestolene paa Fredag førstkommende, her
udi Staden vorder gjort Taksigelse for, at Borringholm, saavelsom
Trondhjems Len igjen er udi Vores Devotion kommen, med Formaning, at
den barmhjertige Gud Vores retfærdige Vaaben fremdeles ville velsigne.
Dermed etc.
Hafniæ 2. Martij 59.
Paa norsk Side nøiedes man med at have vundet Trondhjem
tilbage. Ingen tænkte paa en Gjentagelse af Jæmtelandstoget, uagtet
der kunde være Meget, som talte for, at Folket dersteds ikke var
fornøiet med sine nye Herskere. Men Forholdene tilstedede ikke noget
saadant Foretagende.[1]
*
REORGANISATIONEN AF TRONDHJEMS LEN.
Det svenske Herredømme over Trøndelagen havde kun faaet en kort
Varighed. I Lenet havde det staaet ved Magt i henimod fem
Maaneder, og i Staden i syv Maaneder. De civile og geistlige
[1] Det S. 63 omtalte Brev fra Ove Bjelke til Ulrik Frederik Gyldenløve,
hvoraf en Afskrift findes i Rigsarchivet (Statholderskabet), giver interessante
Oplysninger om Jæmternes Stemning efter 1658. Det lyder saaledes:
Høiædle, Velbaarne Herr Statholder og General.
Herudi sender jeg rigtig Copie under min Haand af Herr Carl Sparres Brev
til mig angaaende den Told, som af Jæmterne efter naadigste Befaling fordres.
Hans Excell: erindrer vel, at Præsidenten paa Byens Vegne overgav en Memorial nu
senesten i Christiania, hvorudi iblandt andet var den 10nde Post dette anrørende;
af samme Post sender jeg herhos en Copie med mit Betænkende i margine skrevet,
som jeg efter Hans Excell: egen Begjæring gav i Christiania og Eders Excell: selv
med samtykkede. Nu beder jeg Hans Excell: tjenstvilligens, at han med sit
pensiori judicio vilde trutinere og erlange min allernaad: Herre og Konges egen
naadigste Resolution.
I den Krig, Hans Excell: Herr Hannibal Sehested førte, da jeg var Krigs
Commissarius, blev Jæmteland indtagen, og beviste Jæmterne vældeligen største
Troskab til Landets Reoccupation, mens ved Fredens Tractater bleve de siden til
Svensken overgivne, det Jæmterne med største Vemodighed beklagede.
Anden Gang blev Jæmteland indtagen af min kjære Broder Jørgen Bjelke, da
General Krigs Commissarius, hvem samme Jæmter og paa min allernaad: Herre og
Konges Vegne stor Tjeneste beviste for at komme til Høistbete Hans Kongl: May:tt
igjen; blev dog siden straks ved Fredens Tractater igjen overgiven, det de ogsaa
vemodigen beklage. Tempora mutantur, intelligenti pauca.
Ellers lader General Toldforvalter og Præsident i Bergen, Herman Gaarman
sin ydmyge, skyldige Tjeneste formelde og derhos begjærer, at jeg vilde lade Hans
Excell: Herr Statholder vide, at efterat han hos min Fuldmægtig en Copie af for:ne
Herr Carl Sparres Brev bekom, havde han den til Skatkammeret nedersendt med
hans Betænkende derhos, om Hans Kongl: May:tt vil have Told, at det da Kongl:
May:tts egen Undersaatter, som med Jæmterne handle, den kunde paalægges; mens
jeg formoder ved Hans Excell: gode Intercession, at Kongl: May:tts egen
Undersaatter og herfor blive fri; vil man Alt vel overveie, saa bytte Kongl: May:tts
Undersaatter deres Fiskevare med Jæmterne og bekomme igjen Korn og Jernvarer
til deres Huses Fornødenhed etc.
Trondhjems Kongsgaard d. 2 Martij 1667.
Udenpaa staar skrevet: Copie af min Skrivelse til Hans Excell: Herr
Statholder, med Copie af Hr. Carl Sparres Brev om Told af Jæmterne her udi Norge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Tue Dec 12 04:21:36 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/trond97f/0474.html
