Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Dr. Yngvar Nielsen: Kampen om Trondhjem 1657—1660 - Freden i Kjøbenhavn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ikke vaklet i sin Troskab mod Dynastiet og mod Foreningen med
Danmark. Men til samme Tid havde det inden denne vundet et helt
nyt Grundlag for sin fremtidige Stilling. Der var skabt en norsk Hær,
og denne havde i Ilddaaben ved Trondhjem og ved Halden med Et
faaet sin Historie. Norge havde værget sig selv, ved Danmarks Side.
Man kunde dog fristes til at overvurdere sin egen Selvhjulpenhed. Ti
det maa heller ikke oversees, at Danmark, idet det bandt den største
Del af Fiendens Krigsmagt, havde ydet en ganske væsentlig, skjønt
indirekte Hjælp.
Selvopgivelsens Dage vare forbi. Krigens Trængsler og Seire
blev for vort Folk en Indledning til et nyt Afsnit i Fædrelandets
Historie. Nordmændene havde gjennemgaaet en haard, men gavnlig
Prøvelse. Paa denne Krig bygger den senere norske Historie. Det norske
Folk har den Gang under Vaaben bestemt sin Skjæbne. Et Folk, der
var støttet til en seierbevidst national Hær, kunde kræve en anden
Respekt, end hvad der før var det bevist. Over dette Folk laa ingen
Tvang, ingen Trældom. Alle Nordmænd, som deltog i disse Kampe,
fra den ledende militære Chef og ned til den fattigste Døl, der fulgte
ham, — vilde med Harme have afvist enhver Tanke om, at de skulde
have handlet, som de gjorde, paa Fremmedes Bud. Havde noget
Saadant staaet for deres Tanke, da kunde de ved egen Magt have
kuldkastet dette Herredømme, saadan som de vare opfordrede til.
Det er allerede sagt, at de Mænd, som førte denne Kamp, aldrig
bør glemmes af det norske Folk. Til Førerne ved Trondhjem kan
endnu i denne stolte Række nævnes Haldens Forsvarer, Tønnes
Huitfeldt. Det er disse Mænds Gjerning, som vakte vort Folk til et nyt
Liv. Personligheden har i al Historie en egen Magt, og de norske
Hærførere gav nu vor Historie et nyt Præg. Gjennem disse Kampe
var der grundlagt en første Begyndelse til den folkelige Krigstradition,
der gav Norges nationale Hær en fremtrædende Plads i Folkets
Bevidsthed og vakte den Stemning, der senere fandt Udtryk i de
bekjendte Verslinier fra 1704:
Mod, Troskab, Tapperhed og hvad som giver Ære,
Den hele Verden kan blandt norske Klipper lære.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
