Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. H. J. Huitfeldt-Kaas: Om Trondhjems Byvaaben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Meddeleren af nærværende Oplysninger, men ved at undersøge, hvad
Lieutenant A. T. Kaltenborn skrev i Norsk Folke-Kalender for 1854
S. 29 ff. om Throndhjems Vaaben, vil man se, hvor langt man
dengang var kommen i frie Phantasier og folkelig Symbolik. De tre
Hoveder nederst i Vaabenet ere nu blevne til en Rose paa Muren og
siges at sigte til den, der omtales af Schøning (altsaa i Throndhjems
Domkirkes Beskrivelse S. 76) og af Absalon Pederssøn (Norges
Beskrivelse, G. Storms Udgave i Historisk-topografiske Skrifter om Norge
S. 35 og 65), og denne Rose gjøres uden videre til et Sindbillede paa
selve Domkirken. Paa de nævnte Steder tales der imidlertid om to
forskjellige Roser: en udhuggen paa den ydre Chorvæg og en
„stadselig“ Rose, som Olaf Kyrre har sat paa Kirkens Gavl og forgyldt med
det bedste Guld, fordi Staden skal have sit Navn af Rosen, „quasi
nitens rosa“, idet den geistlige eller lærde Etymologi har delt Navnet
„Nidros” som Nid-ros (istedetfor Nidar-os, Nidelvens Munding), en
Etymologi der svarer til den, der udledede det Danske Kloster Esroms
Navn af Es Roma (du er et andet Rom — paa Grund af dets
prægtige Bygninger!)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>