Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ikke et eneste«, forsikrede Tateren. Det
er det allerværste Rak, allesammen! Og de
galeste Svenskhadere! Nej, dem skal Desaamæn
ikke give Dem af med, Magister, tro De mig,
jeg er Deres Ven, for jeg er, saa at sige, paa en
vis Maade ogsaa Svensk! For min Faders Moder
var svensk, og min Farfader var Franskmand —
og Franskmændene er den første Nation af alle.
Og jeg føler, at jeg er franskfødt og at jeg har
svensk Blod i mine Aarer, og jeg hader det
danske Folk, jeg hader det!« skreg han og rejste
sig med blodsprængte Øjne. Men saa hader
de mig ogsaa! Det skal jeg love for!« føjede
han overbevisende til og med hvæsende Stemme.
Ivan, som var kommet tilbage med et
Kre-denskar af Sølv, havde stillet dette paa Bordet
og derpaa sat sig ned. Da Bestyreren saa’ det,
løftede han Haanden og gav Drengen en Lussing,
saa at han fløj op fra Bænken.
»Staa, din Hund!« brølede han, da Ivan
vilde gaa. Staa dér og hold paa Karret!«
Magisteren havde besluttet sig til engang at
lade Tateren tale sig ud om sine
Hemmeligheder, men for at dysse hans Opmærksomhed til
Ro, gav han sig en bifaldende og deltagende Mine,
henkastede et betydningsløst, men opmuntrende
Ord og spillede fremfor alt den opmærksomme
Tilhører, den taknemmelige Discipel, som med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
