Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
over Engen at naa hjem. Men det var for sent
at vende om, navnlig da han saa’ Tateren gaa
og holde Vagt udenfor Haven i Nærheden af
Hegnet og han sandsynligvis allerede var
opdaget.
Han vilde nødig udsætte sig for et Møde
med Jensen netop nu, da han kom fra Naboen,
for hvem han var bleven advaret, men her var
ingen Mulighed for at slippe bort, og der var
derfor ikke andet at gøre end at gaa lige paa
Fjenden.
Jensen gik med bøjet Hoved, med en Stang
i Haanden og lod, som om han maalte Marken
op, uden at give Tegn til, at han saa’ Magisteren
komme.
Denne hilste højlydt Godmorgen. Tateren
gav den forbavsede, men sagde ingenting,
hvorfor Magistdren besluttede selv at gaa løs
paa Sagen og sige alt, hvad der kunde siges,
uden at Sandheden kom alt for tydeligt frem.
»Jeg var ovre hos vores Nabo for at faa
Lov til at gaa over hans Mark«, forklarede han.
Tateren tvang et Smil frem, som skulde
være venligt, men samtidig ligegyldigt for den
foreliggende Sag.. Han sagde ikke noget.
Der var intet Tilbagetog muligt for Magisteren;
han maatte gaa videre, selv om han skulde komme
paa Vildspor, hvilket han da ogsaa grundigt gjorde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>