Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»Hvad er der hændet med Magelone?«
spurgte han.
»Jo, det er en net Tøs«, svarede Pigen.
»Hun har gaaet og bragt Utøj ind i Sengene
og saa har hun givet Børnene Udslet. Fruen har
ofte nok forbudt hende at kysse dem, men
alligevel gør hun det. Og da hun nu fik sin
Opsigelse, saa hvæsede hun som en Kat og
svor og bandte paa, at det skulde det svenske Rak
nok faa betalt.«
Medens Pigen gav sin Harme Luft, mærkede
Magisteren, at noget bevægede sig bagved et
Gardin i Stuelejligheden, hvor Baronessen boede,
og han forstod, at man lyttede.
»Det var en slem Historie«, sagde Magisteren,
ligesom hen for sig selv, da han gik op paa sit
Værelse, opfyldt af alvorlige Anelser, efter alt
hvad han kendte til Tateres uforsonlige
hævnlystne Sind, naar der vederfares dem en
Krænkelse. Men saa tænkte han tilbage paa den
venskabelige Samtale, han lige havde haft med
Broderen, og saa gik Tankerne endnu længere
tilbage til Morgenbesøget hos Naboen, de
Oplysninger, han havde faaet, de hemmelighedsfulde
Indskrifter, han havde set. Og alt det mørke
og uhyggelige, som var passeret i Huset, rullede
sig op for ham, saa at han i et Øjebliks
voldsomme Længsel efter at være ude af det altsammen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>