Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ubetydeligheder. Det angik ham ikke, hvem
der havde stjaalet Fuglen; det havde ikke den
mindste Betydning for hans Liv, hvordan det
forholdt sig eller ikke forholdt sig med den Sag,
og alligevel spildte han sin Hjærnes Kraft med
at arbejde sig frem til Klarhed i den. Tre
Maaneder, et kvart Aars Isolering fra Omgang
med dannede Mennesker og Indespærring med
lavere staaende Væsener havde, uden at han
havde mærket det, forandret ham. Hans Tanker,
som før kun beskæftigede sig med Livets højeste
Spørgsmaal og som søgte at gennemtrænge
Tilværelsens og Altets Gaader, syslede nu med
Smaating og opkastede Syllogismer for at udfinde,
hvem der havde stjaalet en Fugl. De andres smaa
Bekymringer var gledet ind i hans Sjæl, saa at
han ikke kunde høre en Ko brøle uden at spørge
sig selv, om den maaske ikke var malket, ikke
se en Mark med Ukrudt uden at udkaste Planer
til dens Rensning. Hørte han Tateren køre ud,
undrede han sig over, hvorhen han kørte; saa’
han Snedkerne begynde paa et Arbejde, spurgte
han sig selv, hvad Meningen kunde være dermed.
Ytrede Tateren et betydningsløst Ord, granskede
han altid efter, hvad der vel skjultes deri og
hvormeget deraf der var Løgn.
Som han nu begyndte at iagttage sig selv,
opdagede han, at han havde optaget endel Gestus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>