Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at han havde mistet Lysten til at blande sig i
andres Anliggender.
Alt dette tydede paa, syntes Magisteren, at
noget stort var i Gære og for at faa Rede paa
det filtrede Væv, besluttede han at benytte
Vennens Raad om at gøre Banden tryg. I den
Hensigt gik han paa sin Morgenvandring til det
omtalte Grantræ, hvis Indskrifter endnu var urørte,
og skar saa nøjagtig han kunde en Pil tværs
gennem Øjet, udjævnede igen sine Fodspor med
Granbarrer og afventede nu, hvad der vilde ske.
To Dage efter, da Baronessen og Bestyreren
og alle Husets Folk var kørt bort til en
Forlystelse, bankede det paa Magisterens
Taarn-kammerdør.
Magisteren raabte »kom ind«, og ind traadte
en meget gammel Mand med et skægløst Ansigt,
hvidt som Gips, med en Masse Rynker og Folder
i alle sædvanlige og mange usædvanlige
Retninger. Læberne var indfaldne som Følge af, at
Fortænderne manglede, og Manden syntes at
tygge eller suge paa sine egne Læber, hvad der
gav ham et uhyggeligt Dødninge-Udseende. Han
var snavset klædt, men med Guldstads ved
Uhr-kæden og Sølvknapper i Frakken.
Efterat han havde udtrykt sin forstilte
Forbavselse over at se en Fremmed, spurgte den
gamle Mand efter Bestyreren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>