Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Paany var Magisterens Mistro mod
Ægtheden af Baronessens Fødsel og Stand bleven
vakt; ialfald maatte en Baron, der havde saadanne
Omgangsvenner som disse Mennesker, være
ludfattig, og det skulde jo Baronessens Fader ikke
have været.
I Løbet af Dagen var Magisteren bleven
indbudt til at deltage i Sviregildet, men havde
undskyldt sig, da han saa’, at alle Gæsterne,
Kvindfolkene og Børnene indbefattede, var berusede.
Men fra det Øjeblik havde han mærket en vis
Ondskaabsfuldhed, ligesom noget fjendtligt i
Selskabets Optræden, skønt det ikke var kommet
til noget Sammenstød, da han forsigtig holdt
sig bone.
Men medens han nu sad, som han troede
vel forskanset i sin Familjes Skød, i saapas
Afstand fra de løsslupne Vilde og inden vel lukkede
Døre, saa’ han pludselig Magelones pjuskede
Hoved stikke ind gennem Salsdøren. Hendes
Øjne var endnu mere buede end sædvanlig, og
hun lo fjollet som et drukkent Menneske.
»Hvad søger Du?« spurgte han hurtig for
at afværge en Skandale.
Pigen famlede sig langsmed Møblerne frem
i Værelset, med en Blanding af Usikkerhed og
Frækhed i sit Væsen, der gjorde Fru Torner
bange og forfærdede Børnene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>