Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tateren, der var mild, høflig, ydmyg, og hvis Had
syntes at være blæst bort sammen med hans Tro
paa Lykken. Men han talte ikke om Snogene;
thi han undsaa sig ved at vise sin Svaghed, og
han vidste, at Magisteren vilde le af hans Overtro.
Han udgød sig blot i svævende Beklagelser
over sine uforskyldte Ulykker og sin forestaaende
Undergang.
Derpaa slog ban pludselig om, gav sig til
at fortælle Kærlighedshistorier og lavede paa
staaende Fod en Komedie om en Herre, der ikke
kunde tilfredsstille sin Kæreste, hvorfor hun blev
ham utro.
Magisteren lod, som om han ikke forstod
Meningen, men fortsatte i samme Spor og diskede
op med en Historie om en Herre, som havde
troet at faa en Jomfru, men havde faaet Fnat
istedet.
Tateren veg til Side for Hugget og begyndte
at fortælle noget om, at den Vognmand, der
forleden havde besøgt dem, vilde købe Gaarden
for tresindstyve Tusind Daler.
’Ja*, tilføjede han med Foragt, *for en
Hestepranger kan Gaarden jo altid være fin nok.«
Magisteren lod Løgnen passere, men det
lille Ord »Hestepranger* bed sig fast i hans
Erindring for siden at komme ham vel tilpas.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
