Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
om, intet vilde vide om og intet vovede at
høre om.
Hvor havde nu Magisterens Angst for at
knuse en Fjende sine Rødder? I Følelsen af et
Menneskelivs Værd, i Læresætninger om
Tilgivelse af Fjender, besejrede eller ikke, dumme
gamle Læresætninger, som den onde altid havde
benyttet sig af til at dræbe den tilgivende
Sejrherre, i Historier om Barmhjærtighedens
Velsignelser — med Udeladelse af Fortællingen om
den frosne Slanges Opførsel mod den varme
Barm — i alle smukke Lærdomme om eget
Værd, Agtelse for sig selv og Hævnen, der
tilhører Gud alene! Han havde nu ganske vist
kastet endel af disse dumme gamle Læresætninger
overbord, men i denne Stund, da han skulde
bringe til Anvendelse sine nyerhvervede Begreber
om det relative Menneskeværd, standsede hans
Haand paa Halvvejen til Fjendens Hjærte,
ligesom hans forskende Aand gennem alle Tvivlens
Irgange var standset foran Dogmet. Folket er
helligt og Herskerne vanhellige.
Han maatte altsaa forgaa, fordi han var den
civiliserede, det til højere Samfundsliv udvoksede
Menneske, lian maatte se samme Skæbne ramme
ham, som havde ramt Fortidens civiliserede
Folkeslag, der var faldne for Barbarerne, fordi de ikke
kunde myrde som Barbaren, ikke stjæle som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
