Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ulejlighed for hans Skyld, skønt Vættens stive
Væsen tilstrækkelig viste, at det kun var af
Skyldighed mod sig selv, sin Person og sin Rang,
at han iagttog Selskabslivets Sædvaner.
Da de var færdige med at spise og der var
skænket i Glassene, tog Magisteren Ordet. Han
begyndte med at berøre saadanne Emner, som
kunde fange Taterens Opmærksomhed uden at
lokke ham til at tale. Han aabenbarede nogle
af Dyre- og Plantelivets Hemmeligheder og
udbredte sig særlig om Dyreverdenens Undere,
hvortil Tateren med Andagt lyttede. Men
hver-gang han vilde stikke sine Meninger frem, tav
Magisteren med en ufordulgt Utaalmodighed,
tilkendegivende, at han ventede, til Vrøvlet var
forbi, for saa at fortsætte uden at besvare eller
tage Hensyn til Afbrydelserne. Efterhaanden
blev Tateren da ogsaa træt og sad som en tavs
Tilhører.
Nu havde Magisteren ham og hans
Opmærksomhed fangen, og han gik nu over til
andre Emner, kom hurtigt ind paa det, han vilde,
paa Theologien og Livets og Dødens Gaader,
fremsættende filosofiske Forklaringer af den
dybsindigste Art, saa at Tateren, der ikke længer
havde noget at indvende, maatte anstrænge sig
til det yderste for at være opmærksom, det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
