Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dødninge, indtil Tateren sad ganske rystet,
ventende paa det Øjeblik, da han kunde faa Lov
at fortælle om de Syner, han havde haft.
Han fik Lov at tale, og Magisteren hidsede
hans Indbildningskraft op ved med den mest
spændte Opmærksomhed at følge ham, fikserende
Ofret, ydende ham den modtageligste
Resonnans-bund, lokkende ved opmuntrende Ord til at
fortsætte, narrende ham ud paa Opdigtelsens farlige
Omraade ved at lade, som om han troede paa
det altsammen, overdrivende sin Lettroenhed,
hyklende den største Deltagelse.
Tateren gav nu hele sin overfyldte Fantasi
Luft og .hidsede sig til den Grad op, at han af
og til kiggede ind mellem Buskene, bange for
at se noget, og for at berolige sig kastede han
er Blik til Magisterens Kaarde.
Magister Andreas svarede med at fortælle
de grufuldeste Historier, han kunde mindes, og
da Tateren tilslut befandt sig paa det højeste
Stadium af Ekstase, rejste Magisteren sig, bad
om Undskyldning for, at han selv hævede
Selskabet, og sagde Godnat.
»Jeg tror ligefrem, jeg bliver
mørkeræd!-forsøgte Tateren at spøge.
»Ja, jeg vilde helst sove ude inat!» svarede
Magisteren, uden egenlig at vide, hvad han mente
dermed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
