Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16 ANTON TSJEKOV
og tom i hodet og gik ind paa sit værelse, la sig paa
divanen og bredte et tørklæ over ansigtet, foråt ikke
fluerne skulde plage ham. Sløve tanker, som alle dreiet
sig om et og det samme, drog gjennem hans hjerne,
som et langt vogntog paa en regnfuld høstaften, og
han faldt hen i en tung, pinefuld halvdøs. Han følte
stor skyld likeoverfor Nadjesjda og hendes mand, og
han syntes pludselig det var ham, som hadde tat man*
dens liv. Han syntes, han hadde forfeilet sit eget liv,
og at han hadde svigtet den verden, han hørte hjemme
i, en verden med ideer, videnskap og kunst, en verden
tænkte han, som ikke kan eksistere paa denne stump
havstrand, hvor sultne tyrker og dovne tsjerkesser
streifer om, men bare i norden, hvor der findes teater,
opera, aviser og al slags aandelig stimulans. Han an?
klaget sig for, at han levde uten idealer og ledende
livsprinciper, skjønt han dunkelt ante hvilken betyd*
ning disse hadde. For 2 aar siden, da han endda el*
sket Nadjesjda, trodde han fuldt og fast, at hvis han
bare forenet sin skjæbne med hendes og reiste til Kau*
kasus, vilde han ha reddet sig ut av livets raaskap og
tomhet, og like fuldt og fast var han nu overbevist
om, at han bare behøvde at opgi Nadjesjda og reise
til Petersborg, saa vilde han opnaa alt det, han nu
længtet efter.
— Jeg maa flygte, hvisket han og såtte sig op og
tygget paa sine negler, flygte!
Han utmålte for sig seiv, hvordan han vilde gaa om*
bord paa dampbaaten, spise frokost, drikke koldt øl og
underholde damerne paa dækket. Saa vilde han sætte
sig i toget i Sebastopol og fare avsted.
Vær hilset frihet! Stationerne flyver forbi, luften blir
koldere, og bjerkene og asketrærne begynder. Der er
alt Kursk og Moskva 1 I jernbanerestauranten serveres
kaalsuppe, faarekjøt stør, øl, kortsagt, det fordømte
Asien er ikke mer, det er Rusland, det virkelige Rus*
land. Passagererne i toget snakker om handel, om nye
sangere, om de fransk—russiske sympatier, overalt merker
man kultur og intelligens . . . Fortere, fortere! Endelig,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
