Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20 ANTON TSJEKOV
— Merci, min lille due, sa han, da de hadde spist, og
kysset hende paa panden.
Han gik ind paa sit værelse og blev gaaende fra hjørne
til hjørne, tok sine støvler op til undersøkelse, såtte sig
paa divanen med støvlerne i haanden og mumlet:
Flygte, bare flygte. Først faa klarhet i forholdet og
saa flygte.
Han la sig paa divanen, og atter faldt det ham ind,
at han kanske var skyld i Nadjesjdas mands død. Men
det er jo vanvid at anklage et menneske enten for at
han elsker eller er holdt op at elske, tænkte han videre,
mens han tok paa sig støvlerne. Kjærlighet og hat har
vi ikke i vor magt. Og hvad Nadjesjdas mand angik,
saa kunde han kanske indirekte ha været en av de med*
virkende aarsaker til hans død, men fra først av hadde
han dog ikke kunnet gjøre for at han var blit forelsket
i hans kone eller hun i ham.
Saa stod han op, lette efter sin lue og gik avsted
til sin kollega Sjesjkovski, hos hvem de i stats*
kontorene ansatte unge mænd pleide at samles for at
spille whist og drikke koldt øl.
Jeg ligner Hamlet, jeg er likesaa udygtig til at fatte
en beslutning, tænkte han paa veien dithen. Hvor rig*
tig Shakespeare har tegnet den figur, hvor slaaende
rigtig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
