Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IX.
Da Lajevski og Nadjesjda kom til sit hjem, gik
tause ind i de mørke, ophetede væreiser. Lajev:
tændte et lys, og Nadjesjda sarte sig ned med hat
kaape paa og saa paa ham med store, bedrøvede øii
Han angret sin hidsighet, og han forstod, hun ven
en forklaring, men det var paa dette tidspunkt alt:
anstrengende. Tilfældigvis fik han fat i brevet i i
lomme, dette brev som han nu i flere dage hadde tæi
at vise hende, og det faldt ham ind, at hvis han gjoi
det nu, vilde han gi hende noget nyt at tænke paa.
Nu er øieblikket kommet til at faa klarhet i forhold
tænkte han. Jeg gir hende brevet, ske hvad der }
Kan tok brevet op av lommen og gav hende det m
de ord:
— Læs, det angaar dig.
Saa gik han ind paa sit værelse og la sig, uten
tænde lys, paa divanen.
Nadjesjda læste brevet, og pludselig var det for hen
som om taket dalte ned over hendes hode, og som <
væggene rykket sammen, og hun syntes, hun maa
kvæles, knuses. Lynsnart korset hun sig tre ganger
begyndte at graate.
— Vanja, ropte hun.
Intet svar.
I den tro at Lajevski var kommet ind til hende
stod bak hendes stol, hulket hun som et barn og 1
klaget sig: ,
- Hvorfor har du ikke sagt mig, at han er dø
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
