Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76 ANTON TSJEKOV
dcres samliv. Hun saa paa ham som paa et helger
billede, med hjertet fyldt av fryd og anger, og hu
tænkte: tilgi, tilgi 1 Tilgi, min elskede! Tversove:
for hende ved bordet sat Adsjimianov, som ikke to
sine sorte, forlibte eine et øieblik fra hende. Og igje
kjendte hun ønskerne vaakne i sig, hun græmmet si
og tænkte med en viss gru paa, at ikke engang kun
mer og lidelse kunde redde hende fra uren lidenska]
og at hun som en vanedrikker hadde mistet kraften t
at motstaa.
Hun vilde ikke fortsætte dette liv længer, som v;
like forsmædlig for hende seiv som krænkende fe
Lajevski, hun vilde reise. Hun vilde med taarer bø:
falde ham om, at gi hende sin frihet, og hvis han j
nei, vilde hun forsvinde i hemmelighet. Men hu
vilde ikke betro ham noget av det, som var forefald
Han skulde bevare en ren erindring om hende.
— jeg elsker, elsker, elsker dig, læste hun. Seddele
kom fra Adsjmianov.
— Jeg vil gaa ut i det ukjendte, tænkte hun. Je
vil gjemme mig og arbeide og sende ham penger, bre
derte skjorter og tobak «fra en übekjendt», og før:
nåar jeg er blit gammel, vil jeg vende tilbake til han
eller først, hvis han blir farlig syk og trænger en ple
erske. Naar han er blit gammel vil han erfare, hvo:
for jeg vægret mig for at bli hans hustru og fork
ham, og da vil han beundre mig for mit offer og til|
mig.
— De har lang næse, læste hun. Det maatte væi
fra kapellanen eller fra Konstantin.
Nadjesjda Fjodorovna utmålte sig, hvordan hun ve
avskeden vilde omfavne Lajevski, kysse hans haand o
sverge, at hun hele sit liv vilde vedbli at holde a
ham, at hun hver dag ute blandt de fremmede menne
sker, hun kom til at leve blandt, vilde tænke paa, i
hun etsteds titt en ven, en elsket og høisindet mane
som bevarte en ren erindring om hende.
I det samme fik hun en ny seddel og læste: «hvi
De ikke til iaften tiistaar mig et stevnemøte, fortælk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
