Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88 ANTON TSJEKOV
og skravler for en rubel, kan jeg for min part hk
bedste vilje ikke paaskjønne. Ros dig du av dine ve
gjerninger saa meget du bare lyster, men ingen gav d
ret til at utbasunere mine hemmeligheter.
— Hvilke hemmeligheter? spurte Samoilenko, so
ikke forstod et muk, men følte sig mer og mer fo
bitret.
— Er du kommen hit for at krangle, saa gaa hell
din vei og kom igjen, nåar du er blit i bedre humør
Han mindet sig seiv om den gamle regel, at man sk
tælle indvendig til hundrede, saa ofte man vredes p;
sin næste, og han begyndte at tælle.
— Jeg bare anmoder Dem i alskens høflighet om ikl
at bekymre Dem om mig. Maa jeg spørre, hvem ai
gaar mine anliggender? Javel, jeg vil reise min v«
Javel, jeg stifter gjeld og drikker mig fuld, jeg levi
med en mig uvedkommende dame, jeg er hysterisk, j«
er et daarlig menneske, jeg er ikke engang aandrik so:
visse andre folk, men hvem angaar det? Jeg forlangi
allikevel respekt for min personlighet.
— Hør nu her, min lille due, sa Samoilenko, soi
allerede hadde talt til tredive. — Hør nu her — —
— Jeg forlanger respekt for min personlighet, gjenta
Lajevski uten at ænse, at han avskar den anden orde
— Denne evige indblanding i andres privatliv, alle diss
velmente beklagelser, al denne ufordragelige medfølels
— fanden staa i det altsammen. Man tilbyr at laar
mig penger og stiller mig betingelser som om jeg v«
en umyndig guttehvalp, man behandler mig som et uar
svarlig individ ... jo saa djævelen gjør de saa. Je
ønsker ingenting, skrek Lajevski op, vaklende av oj:
hidselse og bange for, at han skulde faa et nyt hyst<
risk anfald. Men lørdag kommer jeg altsaa ikke avste
allikevel, stinget det i hans hode. — Jeg ønskt
ingenting, hører De. Jeg anmoder bare underdanig:
om at bli befridd for alskens formynderi. Jeg er inge
gutunge, og jeg er intet daarekistelem, og jeg vil ikk
være indlagt til observation.
Kapellanen var traadt ind. Da han fik se Lajevs!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
