Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Familiekarakteristikker - I. Familien v. Taugenichts
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
jomfru Kirstine besad nøjagtig de samme Egenskaber
og desuden et kjønt lille Ansigt. Endelig syntes
og-saa de To selv at føle, at de passede ret godt for
hinanden. Ialfald var det afgjort, at de befandt sig
vel i hinandens Selskab; ja, det skete endog ofte, at
Hr. Mogens, der iøvrigt var en flink Rytter, blev helt
tilbage ved Jagten og red ganske roligt afsted ved
Jomfru Kirstines Side istedetfor at vove sin Hals over
Stengjærder og Grave. Men hvilke Følelser end Hr.
Mogens og Jomfru Kirstine i Stilhed nærede, saa var
det dog aabenbart ikke kommet til nogen bestemt
Forklaring, da der indtraf et Tilfælde, som paa een
Gang trængte alle mulige Følelser og Udtalelser
tilbage.
Da den gamle Hr. Lykke en Dag havde jaget
Livet af nogle Kronhjorte, sluttede han med at jage
Livet af sig selv; som Jagten var paa Heldingen,
snublede hans Hest og styrtede saa tungt med sin
Rytter, at ingen af dem rejste sig igjen. Jomfru
Kirstine sørgede som en kjærlig Datter over Ulykken og
var saa forknyt og villieløs, at hun ikke gjorde
synderlig Modstand, da en gammel Faster, som var
kommen over ved Efterretningen om sin Broders Død,
fandt det hensigtsmæssigt at føre den rige Arving
bort fra de store Skove, de grønne Enge, de jyske
Heder og de jyske Herremænd, Hr. Mogens iberegnet,
til Hoffet i Kjøbenhavn.
Der gik omtrent et Aar, da døde ogsaa den
gamle Hr. Galt. Siden Slaget ved Lutter am
Barem-berg, hvor de som unge Mennesker havde kæmpet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
