- Project Runeberg -  Samlede Fortællinger / Første Bind /
12

(1891) Author: Vilhelm Topsøe
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Familiekarakteristikker - I. Familien v. Taugenichts

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Skraas overfor denne Bygning laa et lidet Hus
med fremspringende Stokværk, smaa, fortrykkede
Vinduer og en høj, forfalden Stentrappe med en skjæv,
fortrykket Dør, i det Hele et saa forfaldent og
fortrykket, lille Hus, som nogensinde har skelet op til
et stort Palæ med Sandstensengle og Vaabenskjold.
Ovenover den skjæve Dør var en lang Stang stukken
ud, og paa den lange Stang hang ogsaa Noget, der
kunde ligne et Vaabenskjold, og svajede frem og
tilbage ; men Skjoldmærket var en Støvle og Devisen
var: »Galt, Skomagermester«. Navnet var det gamle;
men Skjoldmærket var helt forandret.

Den hæderlige Mester Galt havde indladt sig i
Ægteskab med et Medlem af det store Hus, men et
Medlem af underordnet Betydning — en af de
grevelige Kokkepiger, med hvem han i Medgift havde faaet
Tjenerskabets Søgning og en ubegrænset Ærefrygt
for de Væsener, der beboede de glimrende
Herskabssale. Denne Ærefrygt gik over paa adskillige
smudsige, smaa Galter, som i Aftenskumringen sade og
hørte med opspilede smaa Øjne paa vidunderlige
Æventyr om Børn, der ikke vare større end de selv,
og som havde Tjenere til at opvarte sig og spiste
Sukkergodt hver Dag og vare saa fine og fornemme
og rige allerede som ganske smaa, og som blev
endnu finere og fornemmere og rigere, naar de bleve
store. De smudsige, smaa Fyre løb om og legede
paa Fortovet udenfor det store Palæ og søgte at
kige gjennem Jerngitrene ned i Kjældrene, hvor der
upaatvivlelig maatte bo nogle eller idetmindste een

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:51:29 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tvsamlede/1/0024.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free