- Project Runeberg -  Samlede Fortællinger / Første Bind /
28

(1891) Author: Vilhelm Topsøe
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Familiekarakteristikker - I. Familien v. Taugenichts

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

»Det maa være herligt,« sagde hun, »at være
Mand i en Tid som denne!«

»De har Ret, Komtesse, det er herligt at kunne
stride for sin Overbevisning.«

»Og sejre!« afbrød hun ham.

»Selv om man ikke sejrer, er det dog skjønt
at kæmpe med i en ridderlig Kamp for Livets
Idealer.«

»De er altsaa saa stridbar, Hr. Galt, at De
ligesom vore Forfædre kæmper blot for Kampens
Skyld.«

»Ikke ganske, jeg ønsker Sejr i Kampen og
haaber den; men jeg vil rigtignok hellere kæmpe, selv
om det var haabløst, end sidde rolig ved
Kakkelovnen og sove i Fred«.

»Saaledes skal en Ridder tale, og De er jo
Frihedens Ridder; det er en ædel Dame, De har,
for hvem det nok er værd at bryde en Lanse; men
De burde som en ægte Ridder og saa bære hendes
Farve!«

»Hendes Farve,« gjentog han halvt i Tanker,
idet han snoede en Gren af Vedbenden om sin
Finger.

»Jeg frygter for, at jeg ikke er saa begunstiget
af min Dame, at jeg tør vove det.«

»Ikke begunstiget nok? De spøger, Hr. Galt?«

»Nej, jeg spøger ikke,« svarede han langsomt
og kastede et underligt, halvt spørgende Blik paa det
smukke Ansigt og disse søde, mørkeblaa Øjne, som
aldrig kunde komme ud af hans Tanker.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:51:29 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tvsamlede/1/0040.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free