- Project Runeberg -  Samlede Fortællinger / Første Bind /
30

(1891) Author: Vilhelm Topsøe
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Familiekarakteristikker - I. Familien v. Taugenichts

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Pige og satte sig først, da hun havde taget Plads.
En fin Kavaler er Greven som alle Greverne
Tauge-nichts, men kun i deres egen Kreds. Der herskede
et Øjebliks Tavshed. Greven syntes forlegen. Han
tog fra Bordet en Gulddaase, Gave fra en afdød
Suveræn til en afdød Grev Taugenichts, som straalede
med et kongeligt Portræt i Brillanter og det
grevelige Vaaben i Email; han betragtede Portrættet og
Vaabnet, og Daasen blev den Talisman, der løste
det Baand, som bandt hans Tunge.

»Komtesse,« begyndte han højtidelig, »jeg har
tilladt mig at anmode Dem om en Samtale.« Atter
en kort Pavse for at give den unge Pige Tid til at
opfatte denne Kjendsgjerning. »Jeg vil tillade mig
at meddele Dem Grunden dertil. Man har fra flere
Sider forebragt mig, at en vis Hr. . . . Galt . . .«
(det kostede nogen Anstrengelse at faa Navnet frem)
». . . at en vis Hr. Galt, der tidligere har staaet i
et underordnet Forhold til mit Hus, har dristet sig
til at vise Dem en umiskjendelig Opmærksomhed.
Denne Dristighed er vel forklarlig« (et Buk — fin
Kavaler), »derimod maa jeg tilstaa, at jeg finder
det mindre forklarligt, hvorledes at man har kunnet
paastaa, at . . . at« (et Blik paa Talismanen) ». . . at
De, Komtesse, skulde have betragtet en saadan
Dristighed med ikke ugunstige, ja endog gunstige Øjne.
De kan dog umulig have glemt, at De er Komtesse
Falkenstjerne og han — Hr. Galt. Jeg haaber ikke,
at De er bleven fortørnet over denne, maaske
for-mentlig uberettigede Indblanding fra min Side. I

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:51:29 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tvsamlede/1/0042.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free