Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Familiekarakteristikker - I. Familien v. Taugenichts
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»Ja! Hr. Greve!« (hendes Stemme dirrede ikke
længere). »Naar man elsker, er der ikke længere
Noget, som hedder adelig og borgerlig, man glemmer
Stand og Rigdom og veed kun, at man elsker.«
Greven sad med opspilet Mund, opspilede Øjne
og opspilede Næsebor; selv hans Fingre spilede sig
vidt fra hverandre af Rædsel over saadanne Ord.
»Er det Deres Alvor, Komtesse?«
»Ja.«
Hun lagde sin Haand forsonende paa hans Arm;
men han skød den fra sig. Han snappede efter
Luft og begyndte flere Gange at tale, men holdt
atter pludselig inde. Endelig greb han paany
Talismanen, betragtede det kongelige Billede og det
straalende Vaaben med den nitakkede Krone: »Er
det Deres Alvor, Komtesse, saa maa jeg bede Dem
om at søge et andet Hjem.«
Han viste sig i al grevelig Værdighed for at
tilkjendegive, at alle Underhandlinger nu vare
afbrudte. Komtessen bøjede tavs sit smukke Hoved og
forlod ham. Greven gav sig til at gaa saa hurtig
op og ned ad Gulvet, som hans Podagra vilde
tillade det; han tog sit Lommetørklæde op, trak
forbitret i det og smed det derpaa fra sig som en
symbolsk Betegnelse af den Maade, hvorpaa han
vilde behandle alle Borgerlige. »Ja,« udbrød han,
»adelig er adelig, og borgerlig er borgerlig, og det
er det, om saa ti, ja hundrede overspændte, unge
Piger sige det Modsatte. Gud være lovet, at hun
dog ikke er af min Familie!«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
