Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Familiekarakteristikker - II. Familien Rig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mærkværdige Skabninger, og vidste ligesaa nøjagtig
som de unge Damer selv, naar de havde faaet nye
Kjoler, og kunde nøjagtig angive alle de Overstykker,
de have brugt i dette og de foregaaende Aar.
Utallige Mennesker vilde, forsikrede de, være
utrolig godgjørende, hvis de blot havde Halvdelen
af Etatsraadens Penge, og havde den faste
Overbevisning, at han brugte dem saa urigtigt som muligt
og gav bort, blot for at »vise sig«. Alle Mennesker
vidste, hvor Etatsraaden boede i Byen, og kjendte
hans Landsted paa Strandvejen; de viste deres Børn
det i italiensk Stil byggede Hønsehus og vare paa
det Nøjeste underrettede om, hvor meget det alt
havde kostet. Alle Mennesker kjendte Etatsraadens
Vogn, ja selv hans Heste. Alle Mennesker vare
fuldstændig inde i hans Familieforhold og interesserede
sig levende for et hvilketsomhelst Rygte om en
Forlovelse med et af hans Børn.
Ja, Rigdom og Ære har Familien fuldt op af —
vel sandt, det er kun jordisk Rigdom og jordisk Ære,
men det har den ikke heller selv glemt. Dens Blik
er ogsaa rettet imod noget Højere. Hveranden
Søndag lader Etatsraadinden og hendes tre Døtre sig
opbygge, naar nemlig den Præst prædiker, der har
konfirmeret alle Børnene, og som ved
Middagsselskabet paa Fruens Fødselsdag benytter Anledningen
til at udtale sig specielt om disse Faar paa en Maade,
der staar i en saa behagelig Modsætning til den,
hvorpaa han om Søndagen tiltaler sin Faareflok i
Almindelighed. Hveranden Søndag ruller altsaa Fa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>