- Project Runeberg -  Samlede Fortællinger / Første Bind /
57

(1891) Author: Vilhelm Topsøe
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Familiekarakteristikker - II. Familien Rig

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

fældet, at hun havde Hovedpine og ikke vilde følge
med dem, naar de skulde paa Bal, hvad der iøvrigt
var deres Hovedbeskjæftigelse i Jordelivet. Hun
udlod sig med en besynderlig Ringeagt om mange af
de bedst dansende og mest søgte unge Herrer,
navnlig havde hun faaet den absurde Ide, at de vare
flove, og end ikke den smukke og elegante Yngling
Louis Habenichts gik hendes Dadel forbi. Endvidere
aabnede hun de hidtil urørte Bogskabe og læste
Digte, samt fantaserede paa Flygelet, naar hun var
ene — alt en højst paafaldende Opførsel for en ung
Dame i hendes Stilling.

Saa førte hun ogsaa disse besynderlige Samtaler
med Løjtenant Holm, naar han var der, og gjorde
ham saa kjedelig, at de to Søstre aldeles renoncerede
paa hans Underholdning for i Forening med Moderen,
eller hvem der ellers kunde være tilstede, at afhandle
Gjenstande, der laa dem mere paa Sinde. Hun
kunde saaledes ofte sidde og tale med ham om de
Bøger, hun havde faaet frem af Bogskabet, hvad der
aldeles ingen Interesse havde for dem, der kun havde
temmelig ubestemte Forestillinger om Literaturen, og
hvad dermed stod i Forbindelse. Paa den anden
Side vare ogsaa de Emner, Løjtenant Holm kunde vælge,
af en særegen Natur. Man havde hørt af ham Ord
som »sand Dannelse«, »Nutidens unge Piger« (ikke
engang: »Nutidens unge Damer«), »feterede
Skjøn-heder, der kun have Sans for at pynte sig og
modtage Kur«, o. s. v. — paafaldende Ytringer til en
ung Dame! Højst paafaldende!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:51:29 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tvsamlede/1/0069.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free