- Project Runeberg -  Samlede Fortællinger / Første Bind /
61

(1891) Author: Vilhelm Topsøe
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Familiekarakteristikker - II. Familien Rig

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Datteren svarer Intet men hendes Hænder skjælve
under den feberagtige Hast, hvormed hun fortsætter
Broderiet. Fruen tager Pakken i Haanden.

»Tillader Du?« hun tager en Sax og klipper
Seglet over. Nej, det er kun en Bog. Moderen
aabner den, ja, det er »Axel og Valborg«. Hun
læner sig tilbage i Stolen og blader i Bogen,
standsende et Øjeblik ved forskjellige af Axels mest
glødende Repliker og knibende sine Læber mere og
mere sammen.

»Løjtenanten ynder meget Understregning i sine
Bøger,« siger hun endelig, »her — og her — rundt
om •— han gjør det maaske for at vejlede Dig under
Læsningen, men hvad er dette?«

Et lille Brev er gledet ud mellem Bladene og
falder ned.

»Til Dig, Amalie? Besynderligt! Hvad kan
Løjtenant Holm have at skrive til Dig om? Det er
jeg dog nysgjerrig efter at se.« Og det er
upaa-tvivlelig af Nysgjerrighed, at hendes kolde Øje
flammer saa stærkt i dette Øjeblik, og i Nysgjerrighed,
at hun saa hurtig river Brevet op.

»Ah! Løjtenant Holm taler om, at han elsker
Dig. Han synes at forudsætte, at Du deler hans
Følelser. Er det ikke saaledes?«

Intet Svar, men hvor skulde ogsaa saa
krampagtig sittrende Læber kunne frembringe et Ord!

»Det bedrøver mig meget,« vedblev Moderen.
»Jeg havde ikke ventet, at nogen af mine Døtre med
den Opdragelse, de have nydt, og de Grundsætninger,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:51:29 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tvsamlede/1/0073.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free