Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Familiekarakteristikker - III. Familien Habenichts
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Saven generede ham meget, og at der var saa
utaale-ligt hjemme, at han ikke havde noget andet Valg end
at gaa ud. Han spejlede sig, tog sin Hat, fløjtede
ad sin Hund og gik.
Han drev planløst om, indtil han paa Trappen
udenfor et Konditori saae et Par Hunde, som han
gjenkjendte, da de tilhørte nogle unge Mennesker af
hans nære Bekendtskabskreds. Han shittede, at
Ejer-mændene til disse Dyr maatte befinde sig indenfor,
troede at føle, at der opdukkede en Lyst hos ham
til at spise Frokost, anviste derfor sin Hund Plads
mellem de andre, spejlede sig i Glasdøren og gik
ind. De unge Mennesker vare der virkelig; man
vexlede adskillige pantomimiske Gjenkjendelsestegn,
og Louis v. Habenichts sank ned paa en Kanapee,
hvor han besluttede sig for Chokolade; Chokoladen
var dog ikke tilfredsstillende, hvorfor han opgav den
og bestilte Kaffe. Da han havde overvundet de
Besværligheder, som det medførte at drikke den, saae
han ud af alle Vinduerne og indledte en Samtale i
lakonisk Stil med et af de unge Mennesker, som sad
og saae paa en Avis.
Ved at kaste et Blik ud af Vinduet, opdagede
han et Menneske, der ilede afsted med en Rulle
Papirer under Armen, og fandt sig ved dette Syn paa
en eller anden uforklarlig Maade opfordret til at
udtale det Ønske, at han var paa en Prokurators
Kontor. Det unge Menneske, der ikke saae sig
istand til at fatte Meningen af disse Ord, smilte taaget
og svarede, at »den kunde han ikke«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
