Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Familiekarakteristikker - III. Familien Habenichts
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Og netop et Aar efter Forlovelsen i den smukke,
friske Efteraarstid holdes Brylluppet. Og der er
kommet en uventet Gjæst dertil, en ung Frøken v.
Habenichts, som er fulgt over fra Jylland med Grev
Taugenichts’s for med dem at gjøre en Rejse til
Syden for sit Helbreds Skyld. Den unge Skjønhed
havde aldrig været saa smuk og saa bleg og saa
aristokratisk som den Dag. Fjernere Bekjendte af
Familierne, som ikke vare bievne indbudne til
Brylluppet, men hvem Kirkebetjentene havde skaffet gode
Pladser, og som ikke havde Andet at gjøre end at
holde den nøjagtigste Mønstring over alle Personerne,
erklærede enstemmigt, at Frøken v. Habenichts var
den smukkeste af alle de smukke, unge Damer, der
havde været tilstede, og dog vare alle Frøken Rigs
Brudepiger ^Skjønheder«. Den eneste Indvending,
de havde at gjøre, var, at hun saae lidt for stolt ud.
Louis vidste, at hun var tilstede, og han ønskede
ikke at møde hendes Blik. Han holdt derfor under
hele Handlingen sine Øjne nedslagne, hvilket saa
aldeles vandt en gammel Tante til Ida, der antog det
for et Tegn paa hans overvældede Sindsstemning, at
hun besluttede ikke at forglemme den unge Mand i
sit Testamente.
Om Aftenen ved den glimrende Soirée, hvormed
Etatsraaden fejrede Brylluppet, stod Louis pludselig
ligeoverfor den blege Skjønhed, der roligt lod sig
konversere af den unge Hr. Rig.
Til Lykke, Hr. Kammerjunker!« sagde hun med
en fuldendt Hilsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>