Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Familiekarakteristikker - IV. Familien Severinsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hun skulde møde ham, og naar Pigen kunde give en
eller anden Efterretning om, hvad Studentens Karl
havde fortalt til deres Karl om Morgenen, naar de
børstede Klæder sammen, opsteg der altid en
Forestilling hos hende om, at denne Skabning dog
maaske ikke var saa moralsk fordærvet, som hun i
Almindelighed antog.
Under alt dette førte Hr. Andreasen en sørgelig
Tilværelse og undergik en forfærdelig Forandring.
Han havde tidligere været en af de mest fremragende
blandt »de blaa Joner«, et Samfund af unge Roués
blandt Handelsstanden, der under dette Navn havde
konstitueret sig med det Formaal at virke for
Gemytlighedens Udbredelse. Det var endog ham,
man skyldte den Bestemmelse i Foreningens
Grundlov, at intet Medlem maatte lægge mindre end otte
Skilling paa en Sangerindes Nodeblad. De blaa
Joner« mødtes en Gang om Ugen, i Almindelighed
Lørdag, paa et eller andet offentligt Sted, om
Sommeren i en af Tivolis Pavilloner eller i
Charlotten-lund, om Vinteren snart paa een, snart paa en anden
Kafé; de gave altid Tonen an og, deres Formaal
tro, i en saa gemytlig Retning som muligt. Andreasen
havde aldrig tidligere manglet ved disse
Sammenkomster, men nu havde han aldeles trukket sig
tilbage; »de blaa Joner« savnede ham meget og sendte
deres mest veltalende Medlemmer ud for ved lokkende
Skildringer af den Gemytlighed , som de denne eller
hin Aften havde udbredt, at bevæge den Frafaldne
til at vende tilbage; men vedkommende »blaa Jon«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>