Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vintergæk og Sommernar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gjorde Besøg den første. (Kun to Gange var han
kommen den anden og en eneste Gang den tredje).
Student Jensen, der havde havt de to Kvistværelser,
inden Hr. Sieverts kom, havde vel altid »betalt forud«,
hvilket jo forsaavidt var mere gentilt, men siden
dengang havde Tiderne jo forandret sig meget for
alle Folk og vel ogsaa for Studenterne. Derfor kunde
han altsaa være lige saa god som Hr. Jensen; men
han havde nogle andre Vaner, som Hr. Jensen ikke
havde: Han var lidt for fin, »lidt for fin«, forsikrede
Hr. Petersen altid med en misbilligende Rysten paa
Hovedet, naar hans Datter forsvarede Hr. Sieverts.
Hr. Jensen havde ofte drukket The, ja om Søndagen
spist til Middag hos Petersen, men det var ikke
Noget for Hr. Sieverts, han kjendte Etatsraader og
det Slags Folk. Saa havde han ogsaa den stygge
Vane at slaa Mellemdøren saa haardt i, — Kalken
revnede derved i hele Gangen, og Hr. Petersen havde
allerede to Gange været nødsaget til at tage en
Murer for at faa Loftet spækket. Det mente nu
Datteren kom af, at han var ung og var saa rask
paa det. Hr. Petersen indvendte vel, at Hr. Jensen
ogsaa havde været ung og dog ikke saa rask; men
Jomfruen tænkte ved sig selv, det klædte dog saa
rask at være lidt rask paa det.
Saa havde Hr. Sieverts ogsaa en Vane, der vilde
have gjort ham rent utaalelig for den salig Madam
Petersen, nemlig aldrig at gaa med Galoscher og,
hvor sølet det end var, aldrig at tænke paa at
benytte den Børste, som Hr. Petersen, for at skaane
V. C. S. ’I’opsoe: Samlede Fortællinger. I. 12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>