Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - To Venner eller Reflexion og Forlovelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lig forelsket i Jane. Mistanken faldt endelig paa
Emil Hansen. Han havde kjendt Jane fra hendes
Barndom, han havde leget med hende og været oppe
at slaas med hende; der maatte kunne ventes Noget
fra den Kant.
Og der viste sig virkelig ogsaa betydningsfulde
Symptomer mellem de to Unge. Hansen saae ofte
paa Jane, og hun saae ofte paa ham; hun spillede
sommetider, naar han bad om det, og han vendte
Noder for hende; de talte ofte med hinanden, og
man havde set dem spasere sammen. Intet af alt
dette undgik de to Tanters Opmærksomhed: tabte
Jane Noget paa Gulvet, og Hansen tog det op,
smilede de betydningsfuldt, og naar han sagde:
»Jeg havde den Fornøjelse at møde Dem
imorges,« tilkastede de hinanden et Blik, hvori laa:
Hørte Du det? Og de gamle Damer betragtede
Hansen helt overlegent i Bevidstheden om deres store
Klogskab, der saaledes satte dem istand til at
gjennem-skue ham, og vare i det Hele ikke lidt stolte over at
være saa skarpt seende. Denne Stolthed opvakte
hos dem det forfængelige Ønske ogsaa at vise Andre,
hvor fine Iagttagere de kunde være; navnlig ønskede
de, at F. Bark skulde beundre dem; thi de vilde
overordentlig gjerne staa højt i hans Tanker; tillige
kunde de da benytte Lejligheden til at undersøge, om
han virkelig var saa ufølsom for Janes Elskværdighed,
som det lod til. Efterat de i længere Tid havde ventet
paa en Lejlighed, traf det sig en Aften saa heldigt, at
de bleve ene med ham i Klædchandlerens Dagligstue.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>