Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - To Venner eller Reflexion og Forlovelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hans Moder befandt sig meget vel, og da Fru
Rasmussen hertil bemærkede, at hans Søster i
Formiddags havde fortalt, at hendes Moder laa tilsengs,
indrømmede, han, at hun vel var syg, men ellers
befandt sig vel, og gav herved Selskabet Lejlighed til
at anstille Forstandsøvelser for at grunde over et
saa mærkeligt fysiologisk Fænomen. Hans forvirrede
Sindstilstand kunde ikke undgaa Familiens
Opmærksomhed, og den Omstændighed, at den tiltog i saa
høj en Grad, naar en vis ung Dame tiltalte ham,
blev heller ikke ubemærket.
Det var en Lettelse for Alle, da han sagde
Godnat; men fra denne Dag var det klart for Andre
end de to Tanter, at han var dødelig forelsket i Jane,
og fra nu af benyttede ikke alene Familiens egne
Medlemmer, men ogsaa deres Omgangsvenner enhver
Lejlighed til at drille Hansen med Jane og Jane med
Hansen. Der var unægtelig nu ogsaa nogen Grund
dertil. Hansen havde tilstaaet sin Ven, at han
virkelig var forelsket i sin Barndomsveninde og helligede
hende mere og mere sin Opmærksomhed. Jane
syntes aldeles ikke at optage dette ugunstigt. Hun
havde aldrig tidligere i nogen mærkelig Grad
udmærket den unge Student; det var maaske, fordi han
nu saa øjensynlig fortrak hende fremfor alle andre
unge Damer, at hun paa sin Side gav ham Fortrinet.
J anternes og Andres Hentydninger vare vel heller
ikke uden Virkning til at nære den Overbevisning
hos hende, at hun og han af Naturen vare bestemte
for hinanden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>