Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - To Venner eller Reflexion og Forlovelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
om dette maatte tilskrives hans Sindstilstand eller den
Omstændighed, at han havde ladet sig krølle, kunde
han ej afgjøre. Hansen aabnede Ballet med Jane
og var særdeles virksom. Han klappede i Hænderne,
raabte og svedte i en overordentlig Grad, og det
overnaturlige Præg forsvandt mere og mere; imidlertid
følte F. Bark sig dog foranlediget til hvert Kvarter
at gaa hen til ham, slaa ham paa Skulderen og sige:
»Naa da, Hansen.«
Hvortil Hansen stadig svarede:
»Ja, Du.«
Paa Jane var der ikke Andet at se, end at hun
saae overordentlig godt ud.
I Begyndelsen af Aftenen sluttede F. Bark sig
nærmest til de to gamle Tanter, indtil han opdagede,
at en ung Dame med rød Næse, som sad over, var
bleven forelsket i ham. Han engagerede hende, og
hun tog med synlig Glæde imod Tilbudet. Hvilke
andre fortrinlige Egenskaber F. Bark end kunde være
i Besiddelse af, en god Balkavaler var han ikke; han
dansede ude af Takt med en sjelden Standhaftighed
og havde en afgjort Tilbøjelighed til at træde sin
Dame paa Foden, og denne Tilbøjelighed tog
saa-ledes Overhaand, at den rødnæsede Skjønhed midt
under Dansen erklærede, at hun ikke kunde taale
at danse mere og haltende trak sig tilbage fra
Balsalen, efterladende et langt aftraadt Skobaand paa
Pladsen, hvilket Bark med en vis Ret havde kunnet
tilegne sig som en tilkæmpet Trofæ. Under de to
næste Danse stod han med korslagte Arme, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
