Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - To Venner eller Reflexion og Forlovelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hans Fader tik en frygtelig Anelse om, at han
i Hemmelighed havde hengivet sig til alle mulige
Laster og gjort en stor Gjæld.
»Jeg har foretaget et alvorligt Skridt.«
»Kram ikke Dugen, Emil, den er ganske ren,«
tilføjede Fru Hansen parenthetisk.
»Jeg har forlovet mig.«
»Forlovet Dig!« udbrød hans Fader, vel bestyrtet,
men dog til en vis Grad beroliget over, at Sagen
ikke gjaldt noget Pengeanliggende.
»Med hvem?« spurgte Fruen, idet hun slog paa
Laasen.
»Det er Jane,« sagde paa samme Tid Frøken
Hanne i en afgjørende Tone, idet hun strakte sin
Pegefinger ud imod sin Broder.
Den unge Hansen tav indrømmende.
»Du er ung,« sagde hans Fader.
Han benægtede ikke dette Faktum. Hans Fader
indskærpede ham det derfor engang endnu og
gjen-tog: »Du er ung.«
»Der er to Aar, til Du kan tage Din Examen,
og Din Forlovelse vil nok sinke Dig et halvt Aar,«
vedblev han, »men det faar jo være . . . Og med
Jane, ja vi tænkte det jo nok, — ja, det gaar vel.
Til Lykke, min Søn.«
Han hensank derpaa i tavse Betragtninger.
Fruen græd, omfavnede sin Søn og foer derpaa
pludselig ud i Køkkenet. Hanne var venlig, men
lidt bebrejdende, hvorved hun tilkjendegav, at det
var mindre kjærligt af hendes Broder, at han ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
