Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I Solskin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men Sommersolen skinner saa venlig paa
Ringheden, og Byen ligger i den saa stille, som nogen
Provinsby kan være en varm Sommereftermiddag.
Der ses ingen Mennesker paa Gaden, Gardinerne i
alle Husene paa Solsiden ere nedrullede, der er tomt
i alle Butikkerne; kun i enkelte staar en Kjøber, som
ikke har Lyst til atter at gaa ud i Solskinnet, og fører
en langsom, venskabelig Passiar med Kjøbmanden
eller Svendene, der finde det behageligt at staa lænet
mod Disken og fra den mørke Butik se ud i det
varme Sollys uden at anstrenge sig paa
nogensomhelst Maade. Overalt Stilhed og Varme. Selv paa
Jernbanestationen, Byens travleste Sted, staa
Waggoner og Lokomotiver og gjennemhedes i rolig
Uvirk-somhed langsomt af Solens Straaler, en enlig
Banevogter stirrer fra et køligt Sted paa den af Varme
dirrende Luft og henad Jernbaneskinnerne, der strække
sig langt, langt ud i Skyggeløsheden, og paa hvilke
det synes umuligt, at noget larmende, uroligt Tog
skulde kunne lade sig se en saadan Eftermiddag.
Overalt Stilhed og Varme, men mest stille og varmt
er der dog paa den store, aabne Plads, hvor
Domkirken ligger. Solen synes at have særlig
Forkjærlig-hed for dette Strøg. De vældige Mure og de
knejsende Taarne se saa kraftige ud i dens Lys, som om
Aarhundrederne vare gaaede den ligesaa sporløst
forbi som den lette Sky, der nu sejler hen over de
slanke Spir, Kirkegaarden, hvis Mur begrænser den
ene Side af Pladsen, bliver saa lys og solbeskinnet,
som om det aldrig kunde være til Sorg for noget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
