Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I Solskin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Med den Mands hele Alvor, der veed, hvorledes
det skal være, forbød han Kokkepigen paa det
Strengeste at tørre Flasken af, den skulde staa paa
Bordet i sin graa Dragt som Midtpunktet i hele
Anretningen. Han saae paa sit Uhr.
»Nu maa han snart komme,* sagde han til sin
Kone, idet han gned sig i Hænderne, »det er dog
en Lykke at faa sin Søn vel hjem, efterat et af de
vigtigste Afsnit i hans Liv er endt. — Lad blot ikke
Slikaspargeserne faa formeget Salt.«
Han gik ind i Spisestuen, for, inden han tog sin
nye Frakke paa, at kaste et prøvende Blik paa
Bordet. Dette Værelse var om Sommeren det bedste i
Huset, højt, rummeligt og køligt, med mørke Paneler
og Væggene beklædte med store, bibelske Stykker,
alt ganske i samme Tilstand, som da det for
hundrede Aar siden var bleven moderniseret. Det vendte
ud mod Haven, hvor Solen skinnede stærkt og gjorde
det grønne Vinløv, der hang om Vinduerne, halvt
gjennemsigtigt. Bordet stod midt i Værelset og saae
med sine Blomster, sin snehvide Dug og sit
gammeldags Sølvtøj saa indbydende ud, at Kancelliraaden
ganske oversaa den eneste Person, der var i
Værelset, en smuk, ung Pige, der stod i en af de
rummelige Vinduesfordybninger med Ansigtet halvt
vendt mod Lyset og betragtede de lette Skyer
deroppe, bløde, lyse, bestandig vexlende for Vinden.
Hun vendte sig mod den Indtrædende og gik
henimod ham.
»Goddag, goddag, Margrethe!« raabte han glad.
V. C. S. Topsøe: Samlede Kortællinger. I. j6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
