Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I Solskin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vinduer de gik forbi paa Vejen til Skolen — da
begyndte ogsaa Christian at betragte den smukke,
lille Margrethe med andre Øjne end hidtil. I en
fortrolig Time tilstod han for sin bedste Ven, der var
i Kost hos en Bundtmager og led af ulykkelig Kj
ærlighed til dennes rødkindede og rødhaandede Datter,
at ogsaa han paa sin Side vidste, hvad Kjærlighed
var, og led Skinsygens Kvaler for en ung Soraners
Skyld, en Søn af en i Stiftelsen boende Præsteenke,
der var meget farlig paa Grund af sin blaa Uniform
med Fønixknapperne, og om hvem Margrethe engang
havde sagt, at han lignede Carl af Rise. Ja, en Dag
i Sommerferien, da han havde en til Vished
græn-sende Formodning om, at denne og Margrethe havde
kysset hinanden i Ribsbuskene, tænkte han endog for
Alvor paa at slaas med Drengen og blev strax
samme Aften Digter, idet han forfattede et længere
Kvad om en Ungersvend, der havde mistet Fader,
Moder, Søster og Broder, og stod ganske alene i
Verden, indtil han i Skoven mødte den dejligste
Rose, hvilket Møde i høj Grad forbedrede hans
sjælelige Tilstand, indtil det viste sig, at samme Rose
en Aften i Maaneskin besveg hans trofaste Hjerte
under Bøgenes Kroner, hvilket atter havde til Følge,
at Alt omkring ham blev sort og mørkt, og Døden
nærmede sig.
Denne Udgydelse renskrev han paa et Stykke
fint Brevpapir, gjemte det nederst i sin Skuffe og tog
i en ny fortrolig Time det bestemte Løfte, at
Bundtmagerens Kostgænger, hvis Christian døde, skulde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>