Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I Solskin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
raadinden. »Det lader saa tvivlraadifift os; ubestemt,
det var Et, og dernæst skal et ungt Menneske altid
tro det Bedste. * Hellere stole formeget paa det Gode
end for lidt. Det vilde jeg have lært min Son, havde
jeg havt nogen.«
»Men det nytter dog heller ikke at hengive sig
til falske Illusioner,« svarede Christian lidt overlegent,
»og naar man erkjender, at det ingen Sandsynlighed
har for sig, at Frankrig skulde hjælpe os, hvorfor
skal man saa ikke udtale sin Erkjendelse? Man maa
tage Forholdene, som de ere.«
»Det lyder nu saa klogt,« sagde Fruen, »men
tænkte Alle saaledes, hvordan tror Du saa det gik i
Verden? Vi bleve Pjalte Allesammen.«
Margrethe, som hele Tiden havde siddet
fordybet i sit Arbejde uden at skjænke den politiske
Samtale nogen Interesse, saae halvt forskrækket op.
»Men De misforstaar mig virkelig aldeles,« sagde
Christian fornærmet.
»Naa ja, ja, det kommer vi nok ud af,« sagde
den gamle Frue, »Du .er jo ellers en flink Fyr, og
den Dag, Du kommer og siger: Nu er Krigen
begyndt og nu rejser jeg til Dannevirke, bliver vi nok
enige, enten saa Frankrig er med eller ikke. Vi
skal forsyne Dig godt med Uldent, baade Trøjer og
Strømper og sende Dig alle gode Sager over.«
»Jeg tænker ogsaa nok, vi tilsidst kommer ud af
det,« sagde Christian, »foreløbig skal jeg paa Kontoret,
jeg har meget travlt idag.«
Og dermed gik han sin Vej; men det nagede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
