Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I Solskin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
saas de ogsaa meget sjeldent uden Vidner, og
naar de endelig et sjeldent Øjeblik mødtes alene,
var Forholdet mellem dem altid undergaaet en
eller anden let Forandring, og Margrethe lidt mere
fremmed og tilbageholdende ligeoverfor ham end
ellers.
En Formiddag sad hun alene i det store
Lysthus og syede. Som det ofte var Tilfældet, indfandt
Christian sig lidt efter aldeles hændelsesvis. Margrethe
blev lidt rød, da han nærmede sig, og sad en lille
Smule længere, end det var naturligt, inden hun
mærkede, at han kom, men sagde dog meget roligt
sit »Godmorgen«.
Christian blev staaende ved Indgangen til
Lysthuset, han vovede ikke at sætte sig ved hendes Side,
thi der var kun et saa lille Stykke tilovers af Bænken,
at han var kommen hende meget nær, hvis han havde
sat sig ned.
En ligegyldig Samtale begyndte, men Replikerne
faldt meget langsomt. Man hørte i længere
Mellemrum ingen anden Lyd end den ensformige Summen
af Insekter, som dansede om i Solskinnet. Margrethe
undgik saa meget som muligt at møde Christians Blik,
der ufravendt var hæftet paa hende. Christian vidste
neppe, hvad hans Læber halvt mekanisk sagde,
Margrethe følte langsomt Rødmen stige op i sine Kinder
og sin Forvirring voxe og samlede kun med Møje
sine Tanker til Svar.
Han havde en Stok i Haanden og tegnede med
den i Gangens Sand og i det lille Bed udenfor Lyst-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
